TORM har her til morgen offentliggjort sit regnskab for 2. kvartal 2025, der på EBITDA kommer bedre ud end konsensusforventningerne, imens udbyttet er lidt lavere end hvad markedet havde forventet. TORM øget sin guidance for 2025 på både TCE Earnings og EBITDA.
Således realiserer TORM TCE Earnings i kvartalet på USD 208,2 mio. imod USD 325,9 mio. i samme periode sidste år. Der er ingen konsensus tilgængelig på TCE Earnings.
Adj. EBITDA lander i kvartalet på USD 129,0 mio. sammenholdt med konsensus ifølge S&P Capital IQ blandt 3 analytikere på USD 120,8 mio. Til sammenligning landede adj. EBITDA i 2. kvartal 2024 på USD 251,1 mio., og i 1. kvartal 2025 på USD 135,6 mio.
TORM øger sin guidance for 2025, og venter nu TCE Earnings på USD 800-950 mio. fra tidligere USD 700-900 mio. EBITDA-forventningerne indsnævres også, og ventes nu at lande på USD 475-625 mio. fra tidligere USD 400-600 mio.
For Q2 2025 foreslås der et udbytte på USD 0,40 pr. aktie, svarende til 67% af periodens overskud. Her lå konsensus på USD 0,46 pr. aktie, og sidste år lå udbyttet for samme periode på USD 1,80 pr. aktie.
Du kan læse hele regnskabet fra TORM her: https://www.torm.com/investor/reports-presentations/financial-reports-and-presentations/default.aspx
Husk at du allerede senere i dag kl. 16.00 kan høre mere om regnskabet når vi har fornøjelsen at invitere til en gennemgang af årsregnskabet med CFO Kim Balle. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/torm-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra TORM for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.25 d. 14/08-2025.