TORM: Bedste resultat i selskabets historie og solid guidance for 2024
TORM har her til morgen offentliggjort sit årsregnskab for 2023, der overgår sidste års rekordresultat, og dermed er det bedste i selskabets historie. Resultatet for 2023 ligger indenfor rammerne af selskabets seneste guidance, imens midtpunktet af 2024-forventningerne ligger lidt over analytikerforventningerne.
Således realiserer TORM TCE Earnings på USD 1.084 mio. i 2023 imod USD 982 mio. i 2022, og seneste guidance på USD 1.075-1.125 mio. EBITDA lander på USD 848 mio., hvilket er en stigning på 14% y/y, og altså indenfor rammerne af seneste guidance på USD 825-875 mio., og en spids over seneste konsensus på USD 822 mio.
For 2024 guider TORM for TCE Earnings i intervallet USD 1.000-1.350 mio., og EBITDA på USD 700-1.050 mio. Konsensus lå her på USD 827 mio. og midtpunktet af guidance på USD 875 mio. er altså bedre end analytikerforventningerne.
TORM har året igennem betalt kvartårlige udbytter, og har således i de 3 første kvartaler af 2023 udbetalt USD 4,42 pr. aktie svarende til ca. DKK 30,50. For Q4 2023 foreslås der et udbytte på USD 1,36 pr. aktie imod konsensus på USD 1,43 pr. aktie.
Vi har i morgen - fredag d. 8. marts 2024 kl. 9.00 - fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af årsregnskabet med CEO Jacob Meldgaard og CFO Kim Balle. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/torm-praesentation-af-arsrapporten-2023
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra TORM for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 09.05 d. 07/03-2024.
Torm
TORM er en førende international ejer og operatør af produkttankskibe, der transporterer raffinerede olieprodukter. TORM er noteret på Nasdaq Copenhagen og på Nasdaq US, med en fuldt ejet flåde på ca. 90 skibe (størstedelen med skrubber-systemer), der dækker alle de større segmenter inden for produkttankskibe med fokus på LR2, LR1 og MR. Oaktree Capital Management (55%) er hovedaktionær i TORM. TORM er også aktiv inden for skibshandel for at sikre flådeudskiftning og forfølge sekundære markedsmuligheder, der er værdiskabende i forhold til NAV.
Read more on company page