Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Sparekassen Sjælland-Fyn: Opjustering af 2023 forventninger

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Sparekassen Sjælland-Fyn

Sparekassen Sjælland-Fyn udsendte her til eftermiddag kort før markedets lukning en opjustering af sine 2023 forventninger. Således venter sparekassen nu et resultat før skat for hele 2023 på DKK 550-650 mio. fra tidligere DKK 500-600 mio.

Til sammenligning realiserede man i 2022 og 2021 et resultat før skat på henholdsvis DKK 482 mio. og DKK 531 mio. Der er med de aktuelle forventninger altså lagt op til et solidt 2023, og det aktietilbagekøbsprogram, som man har indikeret at ville iværksætte i år, er formentlig rykket nærmere nu.

Af meddelelsen fremgår det at: ”Opjusteringen er en følge af det stigende renteniveau, fortsat tilgang af nye kunder og en meget tilfredsstillende udvikling af kreditkvaliteten.” Det er altså ikke overraskende de høje renter der vægter solidt ind i 2023, og årsagerne opjusteringens er stort set identisk med den vi så fra Ringkjøbing Landbobank tidligere på ugen der også begrundede den med stigende renter, tilgang af nye kunder, god kreditkvalitet og en tilfredsstillende tabsudvikling. Ligeledes har vi i ugens løb set opjusteringer fra de lidt mindre banker – Kreditbanken og Nordfyns Bank, hvor det øgede renteniveau også er den primære driver.

Aktien reagerede med en stigning på næsten 4% i dagens marked til kurs DKK 190, og ligger dermed på nogenlunde samme niveau som ved starten af 2023. Det kommer efter at aktien handlede omkring kurs DKK 214-215 i marts i år før uroen omkring flere amerikanske banker sendte hele sektoren inkl. Sparekassen Sjælland-Fyn ned.

Sparekassen Sjælland-Fyn offentliggør efter planen sit regnskab for 1. kvartal 2023 – torsdag d. 4. maj, og med dagens opjustering har man efter alt at dømme haft en solid start på året.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Sparekassen Sjælland- Fyn for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 20.07 d. 13/04-2023

Sparekassen Sjælland-Fyn er en mellemstor dansk sparekasse med en historie, der kan dateres næsten 200 år tilbage. Sparekassen tilbyder forskellige finansielle ydelser til privat- og erhvervskunder, offentlige institutioner, kulturinstitutioner og fritidsforeninger i bankens markedsområde, som dækker Sjælland og Fyn. Sparekassen har hovedkontor i Holbæk, i den vestlige del af Sjælland, og driver 35 filialer lokalt på Sjælland og Fyn. Samtidig opererer sparekassen med 8 områdecentre, 2 erhvervscentre og 5 erhvervsafdelinger. Sparekassen Sjælland-Fyn tilbyder og rådgiver omkring et bredt udvalg af finansielle ydelser såsom ind- og udlånsforretning, opsparing, bolig, pension, private banking, forsikringer og formueforvaltning. Sparekassen Sjælland-Fyn er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen og er en del af OMX Copenhagen Mid Cap Index.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.