• Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

SP Group: Stærkt Q2 2026 udløser opjustering af omsætningsforventningerne for 2026

SPGAnalytikerkommentar10.07.2026, 13.07
Rasmus KøjborgHead of Research, Stables

Oversigt

  • SP Group har opjusteret sine omsætningsforventninger for 2026 til 22–28% efter stærke resultater i Q2 2026, hvor omsætningen steg med 44,6% til DKK 983,9 mio.
  • Den organiske vækst i Q2 2026 var 29,4%, mens EBITDA steg 59,9% til DKK 199,6 mio., hvilket resulterede i en EBITDA-margin på 20,3%.
  • For 1. halvår 2026 steg omsætningen med 32,9% til DKK 1.950,3 mio., og EBT steg 50,3% til DKK 247,6 mio., med en EBT-margin på 12,7%.
  • SP Group fastholder forventningerne til marginerne med en EBITDA-margin på 19–21% og en EBT-margin på 11–13% for 2026.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

SP Group har her til morgen udsendt en trading update med foreløbige tal for 2. kvartal og 1. halvår 2026, der viser større salg og indtjening end ventet – og som konsekvens opjusterer selskabet sine forventninger til omsætningsvæksten for hele 2026.

Omsætningen steg i Q2 2026 med 44,6% til DKK 983,9 mio. (Q2 2025: DKK 680,6 mio.), hvoraf den organiske vækst udgjorde hele 29,4%, imens den resterende vækst primært stammer fra opkøbet af Idé-Pro i slutningen af 2025. Indtjeningen følger med op idet EBITDA steg 59,9% til DKK 199,6 mio. (DKK 124,8 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 20,3% imod 18,3% i samme kvartal sidste år. EBT steg hele 91,9% til DKK 122,1 mio. (DKK 63,6 mio.), hvilket giver en EBT-margin på 12,4% imod 9,3% sidste år.

For 1. halvår 2026 lander omsætningen dermed på DKK 1.950,3 mio. (H1 2025: DKK 1.466,9 mio.), svarende til en vækst på 32,9%, hvoraf 19,7% var organisk. EBITDA steg i halvåret med 36,2% til DKK 396,5 mio. (DKK 291,1 mio.), svarende til en margin på 20,3% (19,8%), imens EBT steg 50,3% til DKK 247,6 mio. (DKK 164,7 mio.) – en EBT-margin på 12,7% imod 11,2% sidste år.

På baggrund af den stærke udvikling opjusterer SP Group forventningerne til omsætningsvæksten i 2026 til 22–28% (fra tidligere 15–23%), svarende til en omsætning på DKK 3,6–3,8 mia. Forventningerne til marginerne fastholdes med en EBITDA-margin på 19–21% og en EBT-margin på 11–13%. Til sammenligning lå estimatet fra den enkelte analytiker, der dækker aktien ifølge S&P Capital IQ, inden opjusteringen på en omsætning i 2026 på DKK 3.586 mio., EBITDA på DKK 746 mio. (margin på 20,8%) og EBT på DKK 453 mio. (margin på 12,6%) – altså en omsætning i underkanten af det nye guidance-interval.

SP Group udsender som planlagt sin delårsrapport for 1. halvår 2026 torsdag d. 20. august 2026. Dagen efter – fredag d. 21. august kl. 12.00 – kan du høre ledelsens udlægning af, hvordan første halvdel af 2026 er forløbet for SP Group, når vi har CEO Lars Bering og CFO Allan Jeppesen igennem på et virtuelt event. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/sp-group-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2026

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SP Group for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 13.05 d. 10/07-2026.

SP Group består af en række plastforarbejdende virksomheder, der producerer formstøbte emner i plast og komposit samt udfører overfladebelægning på plast- og metalemner. Selskabet er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Selskabets historik går tilbage til 1972 og har hovedkontor i Danmark. SP Group er en førende underleverandør af plastfremstillede produkter til bl.a. danske virksomheder Selskabet servicerer sine kunder via fabrikker i Danmark, Sverige, Kina, USA og Østeuropa med salg og markedsføring i omkring 90 lande. Virksomheden tilbyder en række sammenhængende kompetencer gennem sine plastforarbejdningsanlæg, som skaber synergi både internt blandt fabrikkerne og eksternt i partnerskaber med kunder. De største kundegrupper målt på omsætning er Healthcare, Cleantech, Food-related og Automotive, som udgør omkring 75% af omsætningen. SP Group er en del af OMX Copenhagen Mid Cap Index.

Læs mere på virksomhedsside