Skjern Bank: Som ventet en vigende bundlinje - fastholder guidance for hele 2025
Skjern Bank har her til morgen udsendt sit regnskab for 1. kvartal 2025, der ikke overraskende viser en vigende bundlinje der primært kan henføres til øgede omkostninger, idet den ventede nedgang i nettorenteindtægter, opvejes af øgede nettogebyrindtægter. Forventningerne til hele 2025 fastholdes uændret.
Således realiserer Skjern Bank et resultat før skat i 1. kvartal 2025 på DKK 85,7 mio., hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 17% sammenholdt med resultatet i samme periode i 2024 på DKK 102,7 mio.
Tilbagegangen kan henføres til både lavere nettorenteindtægter og kursreguleringer, samt øgede omkostninger, som delvist modsvares af øgede nettogebyrindtægter.
Læs hele regnskabet fra Skjern Bank her: https://www.skjernbank.dk/banken/investor/regnskab
Husk at vi allerede her til formiddag kl. 11.00 har fornøjelsen at invitere til en gennemgang af regnskabet. Her vil administrerende bankdirektør Per Munck, tage os igennem tallene og svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skjern-bank-praesentation-af-regnskabet-for-1-kvartal-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.50 d. 08/05-2025.
