Skjern Bank: Opjustering af 2025 forventningerne, og udmelding om forventningerne til 2026
Skjern Bank har her til formiddag opjusteret sine forventninger til 2025, ligesom banken har offentliggjort sine forventninger til det nye regnskabsår 2026.
Således venter banken nu, efter den anden opjustering af 2025 forventningerne, at realisere et resultat før skat i 2025 i intervallet DKK 340-345 mio. (fra tidligere DKK 315-335 mio. og initialt DKK 280-310 mio.). Det svarer til en forventet nedgang i resultat før skat på omkring 5-7% sammenholdt med det realiserede resultat før skat i 2024 på DKK 364,6 mio.
Forventningerne til basisresultatet i 2025 hæves ligeledes og ventes nu at lande på DKK 340-345 mio. (fra tidligere DKK 300-320 mio. og initialt DKK 290-310 mio.).
Af meddelelsen fremgår det at opjusteringen primært kan henføres til solid fremgang i forretningsvolumen, hvilket smitter positivt af på indtjeningen.
Samtidig med opjusteringen melder Skjern Bank også ud om forventningerne til 2026, og her venter banken et resultat før skat på DKK 310-335 mio.
Skjern Bank ventes at offentliggøre sit årsregnskab for 2025 – torsdag d. 5. februar. Samme dag kl. 11.00 er der mulighed for at få en gennemgang af årsregnskabet for 2025 og de udmeldte forventninger for 2026. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skjern-bank-praesentation-af-arsregnskabet-for-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 13.25 d. 07/01-2026.
