SKAKO: Regnskab for Q1 2025 illustrerer back-end loaded år
SKAKO har her til eftermiddag offentliggjort sin kvartalsrapport for 1. kvartal 2025, der viser en fin start på året, men som også bærer præg af investeringer og et back-end loaded år.
SKAKO realiserer en omsætning på DKK 62,0 mio. i 1. kvartal 2025, svarende til en stigning på 5,0% y/y sammenholdt med samme kvartal i 2024, og drevet af en pæn vækst i Plant Sales (+8,2% y/y) imens Aftersales falder marginalt (-1,9% y/y).
Indtjeningen (EBIT) i kvartalet falder med ca. 30% y/y til DKK 3,2 mio. imod DKK 4,6 mio. sidste år, hvilket skyldes investering i sælgere inden for Recycling, og en stigning i kapacitetsomkostningerne i relation til de to store OCP-projekter i Marokko.
Til gengæld vokser ordrebeholdningen markant til 204,7 mio. ved udgangen af kvartalet imod DKK 66,4 mio. for et år siden. – altså en stigning på over 200%.
SKAKO gentager udsigterne om et stærkt 2025, hvor forventningerne indikerer en toplinjevækst på 30-40% (imod -4,4% realiseret i 2024), samt EBIT i niveauet DKK 27-31 mio. (imod DKK 21 mio. realiseret i 2024).
Læs hele regnskabet fra SKAKO her: https://skako.com/investor-relations/
SKAKO afholder ikke præsentation i forbindelse med Q1 2025, men vil afholde en præsentation i forbindelse med H1 2025 til august
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SKAKO for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 17.30 d. 21/05-2025.
