Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

SKAKO: Har ikke kunnet nå til enighed med Zefyr Invest om dennes overtagelse af driftsaktiviteterne

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
SKAKO

SKAKO med de to forretningsben, SKAKO Concrete og SKAKO Vibrations, meddelte sent i går aftes, og noget overraskende, at man ikke har kunnet nå til enighed med Zefyr Invest omkring en overtagelse af driftsaktiviteterne i SKAKO. De to selskaber indgik d. 27. januar i år en ikke-bindende hensigtserklæring, hvorefter Zefyr Invest havde frem til 24. marts 2023 til at gennemføre en due diligence, samt udfærdige et endeligt transaktionsdokument.

Af meddelelsen i januar fremgik det, at det samlede bud fra Zefyr Invest lød på DKK 271 mio. Der svarer til DKK 87,24 pr. aktie og repræsenterede en præmie på 5,1% sammenholdt med lukkekursen på DKK 81 i SKAKO-aktien dagen før meddelelsen. Sammenholdt med lukkekursen for 3 og 6 måneder før meddelelsen var præmien på henholdsvis 75,9% og 61,6%.

SKAKO lukkede i går aftes i kurs DKK 77 pr. aktie, og handlede således med en vis rabat sammenholdt med en potentiel overtagelseskurs. Noget af det skal formentlig ses i lyset af, at der efterfølgende ville være en række omkostninger til en nedlukning og afnotering af den tomme børsskal. Det må dog forventes at de strandede forhandlinger imellem SKAKO og Zefyr Invest skaber noget usikkerhed, og de kommende dage kan give noget pres på aktiekursen.

SKAKO offentliggør efter planen årsregnskab for 2022 – onsdag d. 15. marts 2023.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SKAKO for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.12 d. 23/02-2023

SKAKO A/S er en dansk-baseret producent af industrimaskiner indenfor beton, materiel, mineraler og genbrug. Selskabet driver to forretningssegmenter, SKAKO Concrete og SKAKO Vibration med kontorer i Faaborg (Danmark), Strasbourg (Frankrig) og San Sebastian (Spanien). SKAKO er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. SKAKO Concrete er specialiseret i udvikling, produktion, installation og servicering af komplette anlæg til fremstilling af beton. SKAKO Concrete's hovedformål er at udvikle løsninger tilpasset fremtidens behov, der opfylder kunders individuelle behov og dermed hjælpe dem med at styrke deres position på deres marked. Derudover tilbyder SKAKO Concrete eftersalgsløsninger, installation og servicekontrakter, der opfylder forskellige behov i et givent produktionssetup. SKAKO Vibration udvikler, designer og sælger vibrationsudstyr til industrielt brug. Selskabet har en stærk position indenfor levering af udstyr til fremførsel, sortering og vask til genbrugsindustrien i Europa. Derudover er man en førende leverandør af vibrationsudstyr i bilindustrien, og med en solid markedsposition inden for mineralminedrift og fosfatminesektoren i Nordafrika.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.