Scandinavian Medical Solutions: Offentliggjort salg til amerikansk kunde viser fordelene ved lokal tilstedeværelse
Scandinavian Medical Solutions har i dag annonceret salget af en PET/CT-scanner til en værdi i intervallet DKK 2 mio. til under DKK 3,5 mio., som er solgt til en amerikansk kunde. Scanneren er indkøbt af den amerikanske salgsorganisation i USA.
SMS’ tilstedeværelse i USA giver adgang til attraktive indkøbsmuligheder, som normalt ville være omkostningstunge. Derudover medfører tilstedeværelsen i USA reducerede finansielle og logistiske barrierer, som ellers typisk er forbundet med transatlantiske handler, når indkøb har fundet sted i Europa.
Systemet er overleveret i uge 28 og ændrer ikke på selskabets 2024/25 guidance.
Samlet set har selskabet annonceret nye aftaler til markedet (kun ordrer på over DKK 2 mio.) for mellem DKK 73,0-115,0 mio. i dette regnskabsår 2024/25 (1. oktober 2024 til i dag den 3. juli 2025). I samme periode i regnskabsåret 2023/24 (1. oktober 2023 til den 3. juli 2024) havde Scandinavian Medical Solutions offentliggjort ordrer til markedet på mellem DKK 63,5-100,0 mio. Vi kender dog ikke antallet og størrelsen af de ikke-annoncerede aftaler, der har en værdi på under DKK 2 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR abonnementsaftale. /Victor Skriver 11:31, 15. juli 2025.
