Scandinavian Medical Solutions: Annoncerer salg af scanner til amerikansk flergangskunde

Scandinavian Medical Solutions har i dag annonceret salget af en GE PET/CT-scanner til en amerikansk flergangskunde.
Salget er selskabets anden offentliggjorte investornyhed i det nye regnskabsår 2023/2024 (1. oktober 2023 til 30. september 2024), som udgør mere end DKK 2 mio. Jf. Scandinavian Medical Solutions’ informations- og kommunikationspolitik har ordren en værdi på mellem DKK 2 mio. og under DKK 3,5 mio. Levering er sket i uge 42.
Læs hele investornyheden her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=bdb0c4302711dbe2e92ebb697803af317&lang=da&src=listed
Scandinavian Medical Solutions aflægger regnskab for 2022/2023 den 20. november. Efter fire opjusteringer til regnskabsåret 2022/2023 har selskabet en guidance om en omsætning på mellem DKK 180-195 mio. og EBITDA på mellem DKK 20-23 mio.
I dagens meddelelse fremgår det, at Scandinavian Medical Solutions vil kommunikere guidance for omsætning og EBITDA til det nye regnskabsår 2023/2024 senest den 20. november 2023.
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 14:35 d. 24-10-2023.