Privatlivspræferencer
Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.
  • Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Roblon: Endeligt regnskab for Q3 2025/26 efter nedjusteringen for en måned siden

RBLN BAnalytikerkommentar29.09.2026, 11.55
Rasmus KøjborgHead of Research, Stables

Oversigt

  • Roblon har offentliggjort regnskabet for 3. kvartal 2025/26, hvor omsætningen faldt til DKK 38,0 mio. fra DKK 69,3 mio. året før, og EBIT før særlige poster blev DKK -1,3 mio. mod DKK +14,3 mio. året før.
  • FOC-gruppen oplevede en vækst på 19 % i kvartalet, mens Composite-gruppen stod for tilbagegangen med et fald i omsætning til DKK 24,6 mio. fra DKK 58,1 mio.
  • Forventningerne til helåret er fastholdt med en omsætning på DKK 150-170 mio. og EBIT før særlige poster på DKK -20 til -10 mio., efter en tidligere nedjustering.
  • Ordreindgangen i kvartalet var stærk med DKK 61,9 mio., hvilket resulterede i en book-to-bill på 163 %, og ledelsen forventer øget aktivitet i energikabelområdet i regnskabsåret 2026/27.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Roblon er her til formiddag ude med sit regnskab for 3. kvartal 2025/26, men de centrale tal var allerede kendt. Selskabet nedjusterede nemlig forventningerne til helåret den 27. august og offentliggjorde samtidig omsætning, indtjening og ordrebeholdning for årets første ni måneder.

Det er fortsat de samme udfordringer, der præger billedet. En af de største kunder inden for olie og gas offshore har reduceret sine indkøb på grund af høje lagre, og samtidig er den ventede fremgang i FOC-gruppen kommet langsommere end forventet.

Omsætningen for 3. kvartal endte på DKK 38,0 mio. (Q3 2024/25: DKK 69,3 mio.), EBITDA før særlige poster blev DKK +1,2 mio. (DKK +17,5 mio.), og EBIT før særlige poster landede på DKK -1,3 mio. (DKK +14,3 mio.). For de første ni måneder er omsætningen DKK 110,9 mio. (DKK 182,3 mio.) og EBIT før særlige poster DKK -14,4 mio. (DKK +33,3 mio.).

FOC-gruppen var igen det relative lyspunkt med en fremgang i kvartalet på 19 % til DKK 13,4 mio. Composite-gruppen stod derimod for hele tilbagegangen med et fald til DKK 24,6 mio. fra DKK 58,1 mio. Kvartalet var dog årets første med positiv EBITDA, hjulpet af en bruttomargin på 62,2% (58,0%).

Forventningerne til helåret er fastholdt efter nedjusteringen med en omsætning på DKK 150-170 mio. (tidligere DKK 170-210 mio.) og EBIT før særlige poster på DKK -20 til -10 mio. (tidligere DKK -10 til +10 mio.). Det indebærer en omsætning på DKK 39-59 mio. i 4. kvartal.

Et positivt signal er en stærk ordretilgang i kvartalet på DKK 61,9 mio. (Q3 2024/25: DKK 38,6 mio.), som svarer til en book-to-bill på 163%. Ordrebeholdningen er dermed næsten fordoblet siden udgangen af april til DKK 53,7 mio., og stigningen kommer primært fra Composite-gruppen. Ledelsen forventer fortsat et højere aktivitetsniveau på energikabelområdet og generelt i regnskabsåret 2026/27.

I morgen – onsdag d. 30. september 2026 kl. 10:00 – har vi fornøjelsen at invitere til en gennemgang af regnskabet. Med fra Roblon til at præsentere og svare på spørgsmål har vi Carsten Michno, der bestrider rollen som både CFO og Co-CEO. Foruden kvartalsregnskabet kommer vi også til at høre mere om baggrunden for nedjusteringen og om udsigterne for 2026/27, hvor aktiviteten inden for energikabler ventes at tage til igen. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/roblon-praesentation-af-regnskabet-for-3-kvartal-202526

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Roblon for en Digital IR abonnementsaftale. Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.55 d. 29/09-2026.

Roblon udvikler og producerer fibre der fremstilles af bl.a. glasfiber, aramid mv., og som anvendes til at forstærke og beskytte vitale kabler i forskellige industrier. Selskabet blev grundlagt i 1957 og er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Virksomheden er opdelt i to hovedforretningsområder – Fiber Optic Cables (FOC) og Composite. FOC-segmentet er typisk underleverandør til store kabelproducenter, hvor slutkunderne typisk er globale internet- og teleudbydere. Composite-segmentet er underleverandør til producenter af ledninger og kabler, som igen leverer til globale olie- og gasselskaber, samt selskaber der er aktive inden for vindenergi. Roblon har hovedkontor i Frederikshavn (Danmark) og produktionsfaciliteter i Gærum (Danmark), Hickory, North Carolina (USA) og det nyligt erhvervede Vamafil i Tjekkiet. Roblon er således aktiv med udvikling, produktion og salg i både Europa og USA.

Læs mere på virksomhedsside