Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
    • AGM Invitations
  • InderesTV
  • Forum
  • Discovery
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Roblon: Endeligt regnskab for Q1 2025/26 efter foreløbige tal og nedjustering tidligere på måneden

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Roblon

Oversigt

  • Roblon har offentliggjort sit endelige regnskab for 1. kvartal 2025/26 med en omsætning på DKK 29,8 mio., markant lavere end sidste års DKK 51,1 mio.
  • EBITDA og EBIT for kvartalet var henholdsvis DKK -6,3 mio. og DKK -9,2 mio., hvilket er en betydelig nedgang fra sidste års positive resultater.
  • Roblon har nedjusteret sine forventninger til helåret 2025/26 med en ny omsætningsprognose på DKK 170-210 mio. og EBITDA før særlige poster på DKK 0-20 mio.
  • Ordretilgangen i kvartalet var DKK 32,5 mio., en betydelig reduktion fra DKK 86,7 mio. året før, hvilket også har påvirket ordrebeholdningen negativt.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Roblon har tidligere i dag udsendt sit endelige regnskab for 1. kvartal 2025/26 efter, at selskabet i starten af marts var ude med foreløbige tal for kvartalet, hvor en svag start på regnskabsåret også medførte at Roblon nedjusterede sine forventninger til helåret 2025/26.

Således har Roblon realiseret en omsætning i 1. kvartal 2025/26 på DKK 29,8 mio. (imod DKK 51,1 mio. sidste år). EBITDA og EBIT landede på henholdsvis DKK -6,3 mio. (DKK +6,7 mio.) og DKK -9,2 mio. (DKK +3,0 mio.).

Som det fremgår, lå kvartalet betydeligt under sidste års niveau, hvorfor Roblon som nævnt også nedjusterede sine forventninger til hele 2025/26. Årsagen er at regnskabsåret er startet op i et mere afdæmpet tempo end der var ventet, og trods det at Roblon på forhånd havde ventet et lavere aktivitetsniveau i årets første kvartal. Ifølge meddelelsen er årsagen, at de største kunder inden for olie- og gasindustrien har reduceret deres indkøb grundet høje lagre.

Roblon nedjusterede derfor sine forventninger til regnskabsåret 2025/26, og venter nu en omsætning på DKK 170-210 mio. (fra tidligere DKK 200-240 mio. før nedjusteringen i starten af marts) imens EBITDA før særlige poster nu ventes at lande på DKK 0-20 mio. (fra DKK 10-30 mio.). EBIT-forventningerne reduceres ligeledes, og ventes nu i niveauet DKK -10 til +10 mio. (fra DKK 0-20 mio.).

Af dagens regnskab fremgår det, at Roblon’s ordretilgang som forventet har været relativ lav i kvartalet, og lyder på DKK 32,5 mio. sammenholdt med DKK 86,7 mio. i samme kvartal året før. Det betyder også at ordrebeholdningen lyder på DKK 35,6 mio. ved udgangen af kvartalet imod DKK 88,5 mio. for et år siden.

Du finder hele regnskabet fra Roblon her: https://roblon.com/investor

I forbindelse med nedjusteringen i starten af marts meddelte Roblon også at selskabet planlægger at offentliggøre en ny 2030-strategi inden udgangen af marts måned. Dagens regnskab nævner ikke noget om indholdet af denne.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Roblon for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 14.05 d. 16/03-2026.

Roblon udvikler og producerer fibre der fremstilles af bl.a. glasfiber, aramid mv., og som anvendes til at forstærke og beskytte vitale kabler i forskellige industrier. Selskabet blev grundlagt i 1957 og er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Virksomheden er opdelt i to hovedforretningsområder – Fiber Optic Cables (FOC) og Composite. FOC-segmentet er typisk underleverandør til store kabelproducenter, hvor slutkunderne typisk er globale internet- og teleudbydere. Composite-segmentet er underleverandør til producenter af ledninger og kabler, som igen leverer til globale olie- og gasselskaber, samt selskaber der er aktive inden for vindenergi. Roblon har hovedkontor i Frederikshavn (Danmark) og produktionsfaciliteter i Gærum (Danmark), Hickory, North Carolina (USA) og det nyligt erhvervede Vamafil i Tjekkiet. Roblon er således aktiv med udvikling, produktion og salg i både Europa og USA.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.