Den estiske stat har meddelt, at den vil sælge transport- og logistikselskabet Omniva, som opererer i de baltiske lande, via et offentligt udbud. Omniva er en konkurrent til Posti på det baltiske pakkedelingsemarked. Vi vurderer, at Posti vil deltage i auktionen, da Omniva vil styrke selskabets position på det baltiske pakkedistributionsmarked, og sælgerens udbudspris efter vores opfattelse er moderat. Efter vores opfattelse er mulighederne for værdiskabelse ved en købspris over udbudsprisen gode, hvilket understøttes af Postis historik med rentabel drift af pakkeforretningen i Finland og de omkostningsfordele, der kan opnås gennem integration. Vi understreger, at Posti ikke selv har meddelt, at selskabet deltager i udbuddet.

Omniva er vokset anført af pakkeforretningen, men indtjeningen skal stadig forbedres

Den estiske stat indledte i september et offentligt lukket udbud (sealed-bid auction), hvor den sælger alle aktier i AS Eesti Post. Selskabet opererer under Omniva-brandet. Udgangsprisen for aktierne er sat til 52 MDKK, og fristen for at afgive bud udløber i slutningen af november 2026. Beslutningen om salget blev truffet af den estiske regering den 6. april 2026. Baggrunden er et ønske om at reducere statens forretnings- og investeringsrisiko samt en idé om, at statens rolle primært bør være som regulator frem for ejer.

Omniva er et logistik- og transportselskab, der siden 2010'erne har udviklet sig fra at være et traditionelt nationalt postvæsen til at blive en regional pakke- og logistikkoncern. Selskabet opererer i alle tre baltiske lande, og derudover driver det international fragtforretning i mindre omfang. Forretningen er opdelt i pakke- og kurertjenester, som er blevet kerneforretningen, international fragt- og logistikforretning samt traditionelle posttjenester. De strukturelt faldende posttjenester udgør cirka 25 %, og andelen af den uprofitable forretning under bevillingspligten (forsyningspligten) er allerede lille, det vil sige cirka 5 % af koncernens omsætning.

Omnivas omsætning er vokset med cirka 3 % p.a. i perioden 2019-2025. Dette omfatter både opkøb og frasalg, hvilket gør det efter vores opfattelse udfordrende at vurdere den nøjagtige organiske vækstrate. Vækstdriveren har været pakke- og logistikforretningen, mens omsætningen inden for posttjenester er faldet i overensstemmelse med de strukturelle tendenser. I samme periode har selskabet leveret en rapporteret EBITDA på gennemsnitlig 18 MEUR, men resultatet er næsten hvert år blevet forbedret af salg af forskellige aktiver. Den operationelle udvikling har således efter vores vurdering været svag, og det justerede EBIT har ligget tæt på nul. I 2025 forbedredes Omnivas operationelle indtjening aidt, da en stærkere vækst i omsætningen løftede det justerede EBIT til cirka 2 MEUR. Hvis væksten fortsætter, er det muligt, at Omnivas operationelle udvikling vil fortsætte stærkere end historisk set. Omnivas balance er over årene blevet styrket takket være salg af aktiver, og ved udgangen af 2025 var forholdet mellem netto rentebærende gæld og EBITDA på 1,2x, hvilket vi betragter som et sundt niveau.

Omnivas udvikling i nøgletal og grove estimater foretaget af Inderes

Kilde: Omniva, Inderes

Vi vurderer, at Posti deltager i udbuddet

Den centrale logik bag handlen vil efter vores investeringsbetragtning være en styrkelse af Postis markedsposition på det baltiske pakkemarked, hvor Posti i øjeblikket har en markedsandel på cirka 20 % inden for Forbrugerpakker. En sammenlægning af Postis og Omnivas overlappende funktioner (f.eks. distributionsnetværket) ville også medføre omkostningsbesparelser, hvilket ville skabe forudsætninger for at forbedre den underliggende rentabilitet i Omniva. Det er værd at bemærke, at handlen også ville udvide Postis tilstedeværelse til B2B-pakker, hvor selskabet i øjeblikket ikke opererer i Baltikum i nogen væsentlig grad. Handlen ville dog efter vores opfattelse også bringe uønskede forretningsområder med sig, såsom strukturelt faldende og underskudsgivende posttjenester. Postis historik med drift af tilsvarende forretning er dog fremragende i Finland, men forskelle mellem markederne (såsom regulering) kan skabe udfordringer for at vende forretningen til at blive rentabel. Det store billede taget i betragtning betragter vi Omniva som et egnet opkøbsemne for Posti og forventer, at selskabet deltager i udbuddet.

Postis nettorentebærende gæld (ekskl. IFRS 16-poster) ved udgangen af Q2 var 214 MEUR. Dette svarer til 1,1 gange EBITDA for de seneste 12 måneder. Postis mål er at holde nøgletallet under 2,5x, hvilket ville give selskabet en opkøbskapacitet baseret på det nuværende resultat på godt 200 MEUR. Derudover frigøres der cirka 85 MEUR i kapital til selskabet som følge af likvidationen af ejendomsporteføljen, hvilket kan bruges til at finansiere handlen. Vi betragter derfor ikke finansiering som en hindring for handlen.

Handlen bør gå igennem

Handlen ville føre til en styrkelse af Postis markedsposition på det baltiske pakkemarked. Ifølge vores beregninger ville Postis og Omnivas forretning i Baltikum (ekskl. Omnivas internationale fragt) udgøre en omsætning på cirka 150 MEUR hvad angår last mile-pakkedistribution. Baseret på oplysninger hentet fra Postis prospekt er det baltiske pakkedistributionsmarked (B2C- og B2B-pakker) 400-500 MEUR værd. Dette ville betyde, at den samlede markedsandel for Posti og Omniva ville stige til groft sagt 30-40 %. Dette bør ikke være en hindring for handlens gennemførelse. Konkurrencemyndigheden ser dog på markedsandele på landsplan, og vi har ikke fuld visshed om størrelsen af disse. De landespecifikke andele kan således som følge af handlen stige til grænsen for en dominerende stilling, særligt inden for forbrugerpakker. I så fald kan der blive fastsat visse landespecifikke særbetingelser for handlens gennemførelse.

Mulighederne for værdiskabelse ved handlen er mindst moderate fra Postis perspektiv

I auktionen er udgangsprisen for Omnivas aktier sat til 52 MEUR. Med vores estimat for nettorentebærende gæld for 2026 vil dette svare til en virksomhedsværdi (EV) på cirka 70 MEUR. Når vi sætter værdiansættelsen i relation til vores estimater for Omniva for 2027-28, svarer det til multipller på cirka 0,4x EV/S og 3–4x EV/EBITDA. Set i forhold til Postis egne multipller og Postis peer group (EV/S ~0,9x og EV/EBITDA 7-8x) er disse multipller moderate, men når man tager Omnivas ret store afskrivningsbase (dvs. lavt EBIT) i betragtning, er de efter vores opfattelse nogenlunde berettigede. Vi ville heller ikke være villige til at acceptere multipller på niveau med peers for Omniva i transaktionen på grund af selskabets svingende og fortsat lave indtjenings- og kapitalafkastudvikling.

Vores eget skøn over Omnivas dagsværdi er 70-100 MEUR (EV). Vores vurdering er baseret på estimater for 2027 samt de værdiansættelsesmultipler, vi betragter som retfærdige (EV/S 0,4-0,6x, EV/EBITDA 5-7x og EV/EBIT 8-10x). Midtpunktet i dagsværdiintervallet er 85 MEUR, hvilket ville svare til en præmie på cirka 20 % i forhold til udbuddets startpris (EV på cirka 70 MEUR). Dette lyder efter vores opfattelse moderat, da vi ikke tror, at auktionen vil føre til en voldsom budkrig på grund af Omnivas faldende postforretning. Private equity-fonde er næppe interesserede i en strukturellende og delvist reguleret industri. Der er dog sket en konsolidering internt i branchen i Baltikum (f.eks. DHL og Venipak), så flere industrielle aktører vil sandsynligvis deltage i udbuddet.

Fra dette perspektiv ser vi Postis position som en potentiel vinder af udbuddet som mindst moderat, hvorved der med en virksomhedsværdi på 85 MEUR vil kunne skabes aktionærværdi på det lange sigt. Med vores estimat for 2030 kunne Omniva opnå et EBIT på cirka 10 MEUR uden mulige integrationssynergier eller den forbedring af den operationelle formåen, som Posti tilfører. Dette ville groft sagt svare til et afkast på 15 MEUR af den investerede kapital på 85 MEUR, hvilket er et godt niveau i branchen, og handlen ville dermed skabe værdi. Hvis købsprisen dog løber løbsk (f.eks. 100 MEUR), vil værdiskabelsen kræve et indtjeningsniveau på næsten 15 MEUR. Vi betragter dog ikke dette indtjeningsniveau som umuligt i betragtning af branchens og det finske Postis rentabilitetsniveauer, men vi understreger, at dette sandsynligvis vil kræve rygstød også fra posttjenesterne (f.eks. en reduktion af tabet).