Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Odico: Nedgang i H1 2022/2023 efter udfordrende start på regnskabsåret

Af Kasper LihnHead of Research
Odico

Odico har i dag offentliggjort regnskabet for første halvår af 2022/2023, der dækker perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022. Regnskabet kommer efter, at selskabet i går nedjusterede guidance for regnskabsåret 2022/2023 til intervallet DKK 15-20 mio. (tidligere DKK 20-25 mio.) og EBITDA på mellem DKK -15 mio. og DKK -10 mio. (tidligere mellem DKK -10 mio. og DKK -5 mio.).

I første halvår af regnskabsåret har Odico realiseret en nettoomsætning på DKK 3,9 mio., hvilket er en væsentlig nedgang fra sidste år (DKK 7,4 mio. i H1 2021/2022). Det tilskrives i høj grad en kunde i forretningsområdet Digital Fabrikation, der gik konkurs og medførte et hul i Odicos ordrebog. I første halvår 2022/2023 endte resultat før skat på DKK -8,9 mio., hvilket ligeledes er en nedgang fra sidste års niveau (DKK -3,0 mio. i H1 2021/2022).

I forretningsområdet Digital Fabrikation har de væsentligste aktiviteter været ordrer til vindindustrien, og selskabet melder om et forventet travlt andet halvår med mange løbende leverancer til både vind- og byggeindustrien. Odico melder også om et højt aktivitetsniveau i forretningsområdet Robotløsninger med to nyudviklede robotvaskeanlæg. Det første blev leveret i oktober, mens det andet installeres i marts 2023. Et forventet højere aktivitetsniveau i andet halvår af regnskabsåret afspejles også i Odicos nye guidance, da Odico skal omsætte for mindst DKK 11,1 mio. i andet halvår for at nå ind i det nye guidance-interval.

Som følge af et større likviditetstræk end budgetteret meddelte Odico også i forbindelse med nedjusteringen i går, at selskabet skal bruge DKK 8-12 mio. over de kommende 18-24 måneder for at nå i mål med planlagte aktiviteter, og der pågår forhandlinger om at sikre likviditeten og styrke kapitalgrundlaget.

På mandag d. 13. marts kl. 13:00 kan du møde og stille spørgsmål til Odicos ledelse, der vil give en opdatering på den seneste udvikling samt de nye forventninger til regnskabsåret 2022/2023. Tilmeld eventet her: https://www.inderes.dk/videos/odico-praesentation-af-delarsrapport-for-1-halvar-202223

Læs hele regnskabet via følgende meddelelse: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b072c7ec1f14eb5740361bd30a3d0d4c9&lang=da

HC Andersen Capital modtager betaling fra Odico for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 15:57 d. 10-03-2023.

Odico er en dansk-baseret virksomhed, der leverer robotteknologi til byggebranchen. Det er en branche, der er præget af lavt brug af teknologi og derfor også har oplevet meget lave produktivitetsgevinster historisk. Odicos løsninger er baseret på standardrobotter kombineret med proprietær hardware og software. Virksomheden driver to forretningsområder. Det ene er Digital Fabrikation, hvor virksomheden på individuelle ordrer leverer løsninger som støbeforme til byggebranchen. Den anden er Robotløsninger som bringer robotløsningerne direkte til byggepladsen. Udover produktivitetsforbedringer er Odicos teknologi også rettet mod at hjælpe byggeindustrien med at reducere deres CO2 emissioner.

Read more on company page

Forum opdateringer

Husk at læse hele vores research disclaimer på https://www.inderes.dk/disclaimer. Dansk: Odico er en dansk-baseret virksomhed, der leverer robotteknol...
3.11.2022, 15.59
by Asbjorn Scheller
1
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team