Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Nora AI
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

North Media: Endelige regnskab for Q2 2024

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
North Media

North Media offentliggjorde i går sit endelige regnskab for 2. kvartal 2024 efter at selskabet onsdag i denne uge var ude med foreløbige omsætning- og indtjeningstal, samt en præcisering af omsætningsforventningerne, og en nedjustering af EBITDA og EBIT.

North Media realiserer således en omsætning på DKK 351,0 mio. i Q2 2024, hvilket er en vækst på ca. 47% sammenholdt med sidste år i Q2 2023, hvor omsætningen landede på DKK 238,4 mio. Det seneste kvartal er inkl. købet af svenske SDR, og såfremt der korrigeres herfor, er omsætningen steget med 3% i kvartalet sammenholdt med året før. Konsensus lød ifølge Capital IQ blandt en enkelt analytiker på DKK 335 mio. i omsætning i Q2 2024.

EBITDA og EBIT lander i kvartalet på henholdsvis DKK 57,7 mio. og DKK 41,1 mio. imod henholdsvis DKK 43,9 mio. og DKK 37,1 mio. i samme kvartal sidste år. Fremgangen i EBITDA kan primært henføres til SDR, samt en lille fremgang i FK Distribution, imens Digital Services oplever en lille nedgang. Konsensus lå her på henholdsvis DKK 47,0 mio. og DKK 35,0 mio.

North Media’s værdipapirportefølje havde ultimo juli 2024 en markedsværdi på DKK 884,6 mio. imod en markedsværdi ultimo 2023 på DKK 652,4 mio. De 3 største positioner er fortsat Novo Nordisk, NVIDIA og Microsoft der udgør tæt på 70% af porteføljens værdi. Samlet havde North Media et likviditetsberedskab på DKK 1.052 mio. ved udgangen af kvartalet sammenholdt med en aktuel markedsværdi på ca. DKK 1.024 mio.

De nye forventninger til 2024 der blev meldt ud i onsdags lyder på en omsætning i niveauet DKK 1.320-1.365 mio. (fra tidligere DKK 1.310-1.355 mio.). EBITDA ventes nu på DKK 150-175 mio. (fra tidligere 170-200 mio. kr.) og EBIT ventes på DKK 75-100 mio. kr. (fra tidligere 95-125 mio. kr.).

Du finder hele regnskabet fra North Media her: https://www.northmedia.dk/investorer/selskabsmeddelelser/

Husk at vi i dag - fredag d. 16. august kl. 14.00 - afholder event med North Media, hvor CFO Kåre Stausø Wigh vil præsentere regnskabet og de nye forventninger, samt svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/north-media-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2024

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra North Media for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 07.45 d. 16/08-2024.

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervsliv og forbrugere. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, og digitale adgangsløsninger. North Media er markedsledende og selskabet har været noteret på OMX Nasdaq Copenhagen siden 1996. North Media har fokus på langsigtet værdiskabelse og et stabilt afkast og har en politik om at udbetale et aktieudbytte baseret på de finansielle resultater. North Media består af to forretningsområder: 1) Last Mile udgøres af FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam, der er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds- og ugeaviser. Last Mile er et modent forretningsområde med god indtjening og pengestrømme. 2) Digital Services består af BoligPortal, Dayli og Bekey, som alle har potentiale for vækst, stigende indtjening og skalering. BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Dayli (MineTilbud) er en førende digital tilbudsplatform. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl. North Media arbejder systematisk med bæredygtighed og ESG-rapportering, inklusive selskabets påvirkninger, risici og muligheder inden for klima, miljø, sociale forhold samt ledelse. North Media har via sin tilslutning til Science Based Target initiative forpligtet sig til at reducere sine samlede CO2-udledninger med nominelt 50% inden 2030 i forhold 2018, og til at være netto-nul udledende i 2050.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.