I dag afholder vi to online investorevents, hvor du kan møde ledelsen og stille dine spørgsmål:
Kl. 12:00 præsenterer Curasight CEO Ulrich Krasilnikoff og CSO professor Andreas Kjær delårsrapporten for første halvår 2026 og giver en status på den kliniske pipeline, efterfulgt af en Q&A-session. Siden Q1 har selskabet leveret sin første kliniske dataaflæsning fra terapiprogrammet med den preliminære readout fra fase 1-studiet med uTREAT® i glioblastom, gennemført en rettet emission på ca. DKK 20 mio., der finansierer selskabet frem til udgangen af H1 2027, samt indsendt en protokolændring til myndighedsgodkendelse, så fokus ventes rettet mod netop disse begivenheder og den videre pipelineudvikling. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/curasight-praesentation-af-delarsrapport-for-forste-halvar-2026
Kl. 13:30 præsenterer Impero CEO Rikke Stampe Skov og CFO Kasper Lihn resultaterne for H1 2026 og svarer på spørgsmål fra publikum. Selskabet har forud for regnskabet meldt foreløbige SaaS-nøgletal ud med en ARR på DKK 50,6 mio. (+24% å/å) og fastholdt 2026-guidancen om en ARR på DKK 53-57 mio. og et EBITDA på DKK 0 til +2 mio., så fokus ventes at være på den sværere sammenligningsbase i andet halvår, investeringstempoet efter majopjusteringen samt væksten i DACH-regionen. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/impero-praesentation-af-h1-2026-resultater
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for digitale IR abonnementsaftaler. /Victor Skriver d. 31/08-2026 kl. 08:30.