InterMail: Nyt opkøb af svenske Modifinder AB
InterMail har i dag offentliggjort opkøbet af det svenske digitale bureau, Modifinder AB, der siden 2012 har specialiseret sig i SEO og websiteoptimering. Med base i Malmø har Modifinder hjulpet mere end 300 svenske virksomheder. Der fremgår ikke en pris på opkøbet, men der er tale om et mindre opkøb, hvor Modifinders 4 ansatte nu bliver en del af InterMail.
Opkøbet understøtter InterMails vækstplan om at øge omsætningen til mere end DKK 200 mio. i regnskabsåret 2023/2024. Her forventer selskabet, at halvdelen af væksten skal være fra opkøb, mens den anden halvdel skal komme fra organisk vækst. I det seneste regnskabsår 2021/2022 var omsætningen på DKK 121,8 mio. efter en omsætningsvækst på 15%.
Overtagelsen af Modifinder er også i tråd med selskabets fokus om en nordisk digital virksomhed i Aarhus, København, Malmø, Gøteborg og Stockholm. InterMails opkøbsstrategi startede i efteråret 2020, hvor InterMail købte rådgiviningsvirksomheden Response Optimizer. Senest har InterMail i 2021 opkøbt selskaberne Selected Media Advisory og OREON, og i 2022 købte InterMail selskaberne Behavior CPH samt svenske Head of Search.
Læs mere om InterMail i vores one-pager, der bl.a. giver et indblik i de finansielle nøgletal, værdiansættelsesperspektiver samt investeringscasen, herunder både muligheder og risici: https://content.inderes.se/assets/f2e11fd4-cae1-4d37-86e7-85c523bf0804
HC Andersen Capital modtager betaling fra InterMail for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 11:43 d. 05-01-2023.
InterMail
InterMail er et datadrevet kommunikationshus med en mission om at hjælpe kunder med at optimere og automatisere deres kundekommunikation. InterMail har de tre forretningsområder 1) Leadgenerering, 2) Kundekommunikation og 3) Kundeloyalitet. I de tre forretningsområder håndterer InterMail mere end 500 virksomheders kommunikation og marketing, hvor selskabet hjælper med at skabe nye leads, mersalg via data samt øge kundeloyaliteten for eksisterende kunder. InterMails 2023 strategiplan indebærer fokusområder om at fordoble selskabets omsætning fra DKK 100 mio. til DKK 200 mio., øge omsætningen lønsomt både organisk og via akkvisitioner med 50% af omsætningen fra rådgivning og digitale produkter samt skabe et solidt overskud år for år. Aktien er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Read more on company page