Hafnia: Solidt Q3 2024 og bedste 9 måneder i selskabets historie, men også pres på raterne i den sidste del af året
Hafnia har her til morgen offentliggjort regnskab for 3. kvartal 2024 der viser en fortsat god fremgang i kvartalet, men som det også fremhæves i regnskabet har perioden været præget af en sæsonmæssig nedgang som følge af en række eksterne forhold, hvilket formentlig også vil sætte sit præg på årets sidste kvartal.
Således realiserer Hafnia TCE Income i 3. kvartal 2024 på USD 361,6 mio. imod USD 310,3 mio. i 3. kvartal 2023. EBITDA lander på USD 257,0 mio. imod USD 220,8 mio. i samme kvartal året før imens resultat efter skat lyder på USD 215,6 mio. sammenholdt med USD 146,9 mio. for et år siden.
Samme billede gør sig gældende hvis vi ser på årets første 9 måneder sammenholdt med sidste år. Resultat efter skat lyder på USD 694,4 mio. imod USD 616,8 mio. i samme periode årets før, og dermed realiserer Hafnia også den bedste 9 måneders periode i selskabets historie.
Hafnia udbetaler en rekordhøj andel af årets overskud som udbytte, idet Loan-to-Value på selskabets flåde tillader at hele 90% af overskuddet udbetales. Det svarer til USD 194,1 mio. eller USD 0,3790 pr. aktie. sammenholdt med USD 0,4049 pr. aktie i det foregående 2. kvartal 2024. Ved den aktuelle aktiekurs svarer dette kvartals udbytte til en yield på 7,1%. Samtidig igangsætter Hafnia et aktietilbagekøb på USD 100 mio. frem til ultimo januar 2025, hvilket svarer til ca. 3,6% af den aktuelle markedsværdi.
Du finder hele regnskabet fra Hafnia her: https://investor.hafnia.com/financials/quarterly-results/default.a
Husk at vi allerede i dag kl. 10.00 afholder event med Hafnia, hvor CEO Mikael Skov vil tage os igennem regnskabet. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/hafnia-presentation-of-q3-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Hafnia for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 9.05 (opdateret kl. 10.20) d. 27/11-2024.
