Hafnia: Årsregnskab for 2024
Hafnia har her til morgen offentliggjort sit årsregnskab for 2024, der kommer ud lidt under konsensus, men med et højt niveau af kapitalreturneringer via udbytter og aktietilbagekøb. Vi afholder event med Hafnia allerede i dag kl. 10.00, jf. nedenfor.
Hafnia realiserer således TCE Income i 2024 på USD 1.391,3 mio. sammenholdt med USD 1.366,6 mio. i 2023. Konsensus for 2024 lå her ifølge S&P Capital IQ blandt 6 analytikere på USD 1.440 mio.
EBITADA lander på USD 992,3 mio. imod USD 1.012,9 mio. sidste år. Her ventede markedet USD 1.015 mio. Net Income realiseres på USD 774,0 mio. imod USD 793,3 mio. i 2023 og konsensus på USD 799 mio.
Udbyttet for Q4 2024 lyder på USD 0,0294 pr. aktie (samlet USD 14,6 mio.), hvilket er en pay-out ratio på 18,4% og altså betydeligt lavere end de 90%, svarende til USD 0,42 der blev udbetalt efter Q3 2024. Dog har Hafnia også et aktietilbagekøbsprogram der i Q4 2024 beløb sig til USD 49,1 mio. i kvartalet, så samlet en pay-out ratio på 80%. For hele 2024 er der udbetalt udbytte og tilbagekøbt aktier for USD 640,8 mio., svarende til 82,8% af årets overskud.
Hafnia guider som sædvanlig ikke for det nye regnskabsår.
Du kan læse hele regnskabet fra Hafnia her: https://investor.hafnia.com/financials/annual-reports/default.aspx
Husk at du allerede kl. 10.00 i dag kan høre mere om hvordan 2024 forløb for Hafnia, når vi har selskabets CEO Mikael Skov igennem på et live-event. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/hafnia-presentation-of-2024-annual-results
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Hafnia for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.55 d. 27/02-2025.
