Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Green Hydrogen Systems: Fastholder 2023 guidance - men ser større risiko for ikke at nå omsætningsforventninger

Af Kasper LihnHead of Research
Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems var her til morgen ude med en trading update for Q3 2023. I opdateringen og på selskabets telefonkonference her til formiddag var der fokus på selskabets forsyningskædeudfordringer, der har påvirket selskabets leverancer i de seneste kvartaler.

I Q3 2023 var omsætningen på ca. DKK 2,3 mio., der er fra leveringen af en elektrolyseenhed til den schweiziske kunde, Gaznat. For de første ni måneder af 2023 har Green Hydrogen Systems rapporteret en omsætning på ca. DKK 17 mio. EBITDA var på DKK -43,5 mio. i Q3 2023 og på DKK -205,2 mio. for de første ni måneder af 2023.  

Selskabets forsyningskædeudfordringer er blevet gradvist løst, hvilket også understøttes af meldinger om flere kundeleverancer i oktober 2023. I forbindelse med udfordringerne i forsyningskæden og koncentration af A-Series fabriksaccepttest, leverancer og dermed indtægtsføringen i de sidste to måneder af 2023 ser Green Hydrogen Systems dog en større risiko for, at selskabet ikke når 2023 omsætningsforventningerne. Den reviderede leveringsplan for Q4 2023 er afhængig af en forventet og betydelig acceleration af komponentleverancer for at muliggøre de planlagte fabriksaccepttest og kundeforsendelser inden årets udgang.

Trods disse meldinger fastholder Green Hydrogen Systems deres guidance for 2023 på omsætning, EBITDA og CAPEX. Dette indebærer en omsætning i intervallet DKK 120-160 mio., EBITDA på mellem DKK -280 mio. og -240 mio. og CAPEX i intervallet DKK 270-300 mio.

Væsentligt for Green Hydrogen Systems’ mål på mellemlang sigt er, at test og validering af X-Series prototypen ved GreenLab i Skive skrider frem. I relation til selskabets X-Series meddelte Green Hydrogen Systems også tidligere på ugen om en hensigtserklæring med BioCerc om at samarbejde på en potentiel test og levering af en HyProvide® X1200 enhed.

Læs hele selskabets Q3 2023 trading statement her: https://s27.q4cdn.com/814921560/files/doc_financials/2023/q3/Green-Hydrogen-Systems-Trading-statement-Q3-2023-v1.pdf

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Green Hydrogen Systems for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 13:02, 01-11-2023.

Green Hydrogen Systems er en OEM-fabrikant (Original Equipment Manufacturer) og clean tech-virksomhed grundlagt i 2007. Green Hydrogen Systems udvikler og fremstiller elektrolyseløsninger til fremstilling af grøn brint. Virksomhedens produktion er i Kolding, Danmark. Selskabet blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen i juni 2021, hvor selskabet rejste 1,1 mia. kr. til markant opskalering af elektrolysekapaciteten. Green Hydrogen Systems stræber efter at nå mere end 200 MW i 2025 svarende til en omsætning på mere end DKK 1.000 mio. med en bruttoavance på ca. 25 % i 2025.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.