Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Føroya Banki: Solidt regnskab for 2025 og fortsat et fornuftigt udbytte

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Føroya Banki

Oversigt

  • Føroya Banki har offentliggjort et årsregnskab for 2025 med et resultat efter skat på DKK 288,3 mio., hvilket er lavere end 2024, men stadig på et historisk højt niveau.
  • Guidance for 2026 er et resultat efter skat på DKK 190-235 mio., hvilket allerede blev annonceret i januar og er kendt i markedet.
  • Der foreslås et udbytte på DKK 21,04 pr. aktie, svarende til en pay-out ratio på omkring 70% og ca. 6,5% af den aktuelle markedsværdi.
  • HC Andersen Capital modtager betaling fra Føroya Banki for en Digital IR abonnementsaftale.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Føroya Banki har her til morgen offentliggjort årsregnskab for 2025, der som ventet ligger lavere end sidste års rekordniveau, men stadig på et historisk højt niveau. Guidance for 2026 var meldt ud slutningen i januar og dermed kendt i markedet. Der foreslås igen et fornuftigt udbytte.

Føroya Banki kommer således ud af 2025 med et resultat efter skat på DKK 288,3 mio. sammenholdt med 310,4 mio. i 2024, og seneste guidance efter 3 opjusteringer på DKK 280-290 mio. Nedgangen kan primært henføres til noget lavere nettorenteindtægter, som ikke kan opvejes af øgede nettogebyrindtægter og et resultat fra forsikringsdelen som også har udviklet sig positivt.

For 2026 guider Føroya Banki for et resultat efter skat på DKK 190-235 mio., hvilket allerede blev meldt ud i slutningen af januar i år, og er dermed kendt i markedet.

Der foreslås et udbytte på DKK 21,04 pr. aktie, svarende til samlet DKK 202 mio., hvilket er en pay-out ratio omkring 70%. Udbyttet svarer til ca. 6,5% af den aktuelle markedsværdi på Føroya Banki.

Du finder hele regnskabet fra Føroya Banki her: https://www.foroyabanki.com/reports/financial-reports

Husk at du senere i dag kl. 13.00 har mulighed for at få en gennemgang af årsregnskabet og de nye forventninger til 2026. Med fra Føroya Banki har vi administrerende bankdirektør Turið F. Arge, der naturligvis også vil svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/foroya-banki-praesentation-af-arsregnskabet-for-2025

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Føroya Banki for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.40 d. 26/02-2026

Føroya Banki (tidligere BankNordik) er en færøsk bank noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og med base i Thorshavn. Banken tilbyder finansielle tjenesteydelser til private, offentlige og erhvervskunder. På Færøerne og Grønland består udbuddet af bank- og pensionsydelser, mens forsikringsydelser også er en del af udbuddet på Færøerne. Bankaktiviteterne er på Færøerne organiseret under navnet Føroya Banki, mens forsikrings- og ejendomsmæglervirksomhed markedsføres under henholdsvis Trygd og Skyn ​​varemærkerne. Føroya Banki kan dateres tilbage til 1906, hvor banken blev grundlagt med netop navnet Føroya Banki, der dengang var et datterselskab af Landmandsbanken (i dag Danske Bank). I 1994 fusionerede Føroya Banki med Sjóvinnubankin, og i 2006 valgte det færøske parlament at privatisere banken med en efterfølgende notering på den danske og islandske børs i 2007. Efter at have erhvervet 12 filialer fra Sparbank i 2010 skiftede banken navn til BankNordik, og i 2011 overtog man de sunde dele af Amagerbanken. I 2021 frasolgtes de danske bankaktiviteter, og der fokuseres nu udelukkende på Færøerne og Grønland. Derfor valgte banken også i 2024 at genindføre navnet Føroya Banki. Der arbejdes fortsat på et selvstændigt navn for de grønlandske bankaktiviteter.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.