Donkey Republic: Fremgang på alle væsentlige parametre i Q2/H1 2025 - tilmeld dig event i morgen med ledelsen

Donkey Republic har i dag aflagt regnskab for Q2/H1 2025, hvor selskabet rapporterer fremgang på alle væsentlige parametre. I Q2 2025 steg omsætningen med 24%, EBITDA steg med 20%, månedlig omsætning per cykel steg med 17%, antal brugere (riders) steg 23%, antal ture steg 20%, og flådestørrelsen steg med 6%.
På balancen er lån blevet omstruktureret, og gælden er reduceret, hvilket har sænket de finansielle omkostninger. Samtidig har Donkey Republic investeret i vedligeholdelse af cykelflåden, og driften er effektiviseret i Norden, Benelux og DACH-regionerne.
Udover geografisk segmentering af performance i henholdsvis Nordics, Benelux og DACH har Donkey Republic også givet et indblik i selskabets strategiske pipeline over udbud i byer.
Den seneste 2025 guidance, der blev nedjusteret på EBIT og EBITDA niveau i midten af juli, blev fastholdt. Dermed forventer Donkey Republic i 2025 en omsætning på mellem DKK 165-185 mio., EBITDA på mellem DKK 22-32 mio. og EBIT på mellem DKK -5 mio. og 2 mio. Læs mere og download rapporten her: https://www.inderes.dk/releases/donkey-republic-donkeyrepublic-holding-as-publishes-h1-2025-report-highlighting-strong-growth-and-strategic-progress
I morgen, tirsdag kl. 10:00, vil Donkey Republics nye CEO Thor Möger Pedersen og CFO Christian Dufft præsentere resultaterne og forventningerne til resten af året samt svare på spørgsmål i et online live event. Eventet afholdes på engelsk, men du kan også stille dine spørgsmål på dansk. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål allerede nu: https://www.inderes.dk/videos/donkey-republic-presentation-of-h1-2025
HC Andersen Capital modtager betaling fra Donkey Republic for en Digital IR aftale. /Kasper Lihn, kl. 15:12 d. 18. august 2025.