Dagens aktienyheder 28/05: GreenMobility, North Media, Føroya Banki og Columbus
GreenMobility annoncerer her til morgen, at selskabet vil bringe robotbiler til Danmark efter, at de kinesiske teknologigiganter, Baidu og WeRide, forbereder sig på at sende de første førerløse taxier ud på gaderne i Europa. GreenMobility ser sig stærkt positioneret i det kommende marked for autonome mobilitetsløsninger, da selskabet har en stor viden om kørselsmønstre, brugeradfærd og mobilitet i bymiljøer. I meddelelsen fremgår det dog også, at det vil tage tid, før førerløse biler er i drift i København, da lovgivning, teknologi og infrastruktur skal på plads først. I relation til GreenMobility og sektoren inden for kørselstjenester i Danmark har Uber Technologies her til morgen også annonceret opkøbet af Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, fra kapitalfonden Triton. Tilbage i marts købte Bolt – en europæisk platform inden for delemobilitet – også taxiselskabet, Viggo. Her kommenterede GreenMobility, at man så en kortvarig negativ effekt som følge af store opstartsrabatter kort efter opkøbet.
Vi udsendte i går eftermiddags tre opdaterede investment case one-pagers på henholdsvis North Media, Føroya Banki og Columbus, der kaster lys på selskabernes investeringscase, multipler, risici og den seneste udvikling. Læs mere her:
North Media: https://www.inderes.dk/research/north-media-one-pager-guidance-maintained-despite-volume-weakness-in-q1-2025
Føroya Banki: https://www.inderes.dk/research/foroya-banki-one-pager-fornuftig-start-pa-aret-og-fastholdelse-af-guidance-for-2025
Disclaimer: HC Anderen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. CEO i HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er bestyrelsesformand i GreenMobility A/S.
/Jesper Thomsen, d. 28/05-2025 kl. 09:18.
