Dagens Aktienyheder 23/11

Dagens Aktienyheder 23/11-2023: GreenMobility A/S, Columbus, Hafnia, Netcompany og Curasight
GreenMobility A/S konkurrent i København ShareNow meddelte i går at de lukker ned. Det blev fulgt op af en melding om, at GreenMobility A/S vil udvide flåden af biler i København til over 1000 mod omkring 600 på nuværende tidspunkt. De forventer at have dette implementeret i løbet af første kvartal næste år. Dette vil derfor have betydelig effekt på næste resultater. Læs mere om det her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/greenmobility-expands-fleet-aggressively-after-competitor-closes-down
I sidste uge offentliggjorde Columbus sin Q3 2023-rapport og den nye vækstplan for 2024-2026-strategien, 'New Heights', der inkluderer finansielle ambitioner om at tæt ved fordoble indtjeningsevnen samtidig med at vokse hurtigere end markedet. I et event med topledelsen gik vi igennem årets resultater og hvor Columbus står nu forud for den nye strategi samt byggestenene og validiteten i de ambitiøse finansielle målsætninger. https://www.inderes.dk/videos/columbus-presentation-of-q3-2023-results-and-new-strategy
Hafnia-aktien handler i dag uden det kvartårlige udbytte på USD 0,2032 pr. aktie der blev annonceret i forbindelse med kvartalsregnskabet i sidste uge. Omregnet på dagens kurs svarer udbyttet til NOK 2,18 pr. aktie sammenholdt med Hafnia’s lukkekurs i går på NOK 71,30. Samlet har aktionærerne i Hafnia modtaget 3 kvartårlige udbytter i 2023 til samlet USD 0,7604 pr. aktie (brutto), svarende til omkring NOK 8,2 pr. aktie eller en yield på 11,5% ved det nuværende kursniveau.
Husk det er i dag kl. 10.00 vi har den store fornøjelse at indbyde til det første af en række såkaldte deep dive events med Netcompany. I dag kommer vi til at sætte fokus på Netcompany UK, og med har vi Richard Davies som er Country Managing Partner UK, samt Thomas Johansen der er CFO i Netcompany Group. Netcompany blev for nylig inkluderet i rækken af leverandører af IT-løsninger og -services indenfor det offentlige i England – et projekt der går under navnet DALAS. Det bliver der rig mulighed for at blive klogere på og spørge ind til under dagens event. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/netcompany-uk-deep-dive
Curasight har her til morgen aflagt regnskab for 3. kvartal 2023, der som ventet viser et underskud før skat på henholdsvis DKK 8,5 millioner og DKK 25,3 millioner for 3. kvartal og de første 9 måneder af 2023 som følge af selskabets igangværende udviklingsaktiviteter af dets to teknologi platforme uTRACE (til diagnose af kræft) og uTREAT (til behandling af kræft). Selskabet har en likvid beholdning på DKK 27,7 millioner. Den 28/11 holder Curasight event hos HC Andersen Capital, hvor de gennemgår highlights fra regnskabet og besvarer spørgsmål. Du kan tilmelde dig her: https://www.inderes.dk/videos/curasight-praesentation-af-q3-2023
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 22/11-2023 kl. 09:15