Dagens aktienyheder 22/05-2026: GrønlandsBANKEN, ISS og Rovsing
Oversigt
- GrønlandsBANKEN har opdateret deres one-pager efter 1. kvartalsregnskabet 2026, med fokus på både positive og negative faktorer samt opdaterede nøgletal og peer group.
- Lind Invest har solgt 4,2 mio. ISS-aktier, hvilket reducerer deres ejerandel til lidt over 10% af de udestående aktier i ISS.
- Rovsing afslutter handlen med tegningsretter i deres garanterede fortegningsemission i dag, mens tegningsperioden fortsætter til 27. maj.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Efter regnskabet for 1. kvartal 2026 fra GrønlandsBANKEN i sidste uge har vi opdateret vores one-pager på banken inkl. peer group. Læs med her for en kort beskrivelse af banken og det seneste regnskab, samt et oprids af en række positive og negative faktorer ved casen. Desuden får du de vigtigste regnskabstal og nøgletal, samt en opdateret peer group. https://www.inderes.dk/research/gronlandsbanken-one-pager-fornuftig-start-pa-aret-og-fastholder-opjusteret-guidance
Som vi beskrev i går, ud fra en artikel på Bloomberg, havde Lind Invest onsdag aften givet et mandat til Morgan Stanley om at sælge ca. 4,2 mio. stk. ISS-aktier. Senere på dagen i går kom der så en meddelelse at Lind Value II, som er en del af Lind Invest, har solgt 4.195.000 stk. ISS-aktier, og efterfølgende ejer 16.000.479 stk. ISS-aktier, og altså samlet besad Lind Value II altså ca. 20,2 mio. ISS-aktier før transaktionen. Det svarede til ca. 12,6% af de udestående aktier på 160 mio. stk. efter at ISS senest d. 18. maj i år annullerede en portion aktier som led i selskabets løbende aktietilbagekøb. Med den opdaterede aktiepost ejer Lind Value II således marginalt over 10% af de udestående aktier i ISS.
Rovsing, handlen med tegningsretter i den igangværende garanterede fortegningsemission slutter efter markedsluk i dag. Tegningsperioden løber dog til og med den 27. maj. Vi har lavet en video, der løber emissionens detaljer igennem samt ”how-to” du kan den se her:https://www.inderes.dk/videos/rovsing-gennemgang-af-fortegningsemission
HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. HCA er endvidere rådgiver for Rovsing i forbindelse med kapitalrejsningen og modtager i den forbindelse betaling fra selskabet. /William Jørck kl. 08.59 d. 22/05-2026.