Dagens aktienyheder 21/11-2025: Gabriel Holding, Scandinavian Medical Solutions (SMS), GreenMobility og Rovsing
Oversigt
- Gabriel Holding rapporterede en omsætningsvækst på 6,8% til DKK 516 mio. og et EBIT på DKK 44 mio., med stærk vækst i Nordamerika og Asien, mens den ophørte enhed FurnMaster havde et negativt EBIT på DKK -15,9 mio.
- Scandinavian Medical Solutions fokuserer på forbedret pengestrøm og indtjeningsevne i 2025/26 efter et udfordrende år præget af told og makrousikkerhed.
- GreenMobility har indgået en ikke-bindende aftale med Tensor om potentielt samarbejde om autonome køretøjer, hvilket er et vigtigt skridt i deres strategiplan frem mod 2028.
- Rovsing fastholder guidance for 2025/26 trods en svag start på året, med forventninger om øget ordreindgang understøttet af stigende europæiske rumfartsbudgetter.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Dagens aktienyheder 21/11-2025: Gabriel Holding, Scandinavian Medical Solutions (SMS), GreenMobility og Rovsing
Gabriels årsregnskab for 2024/25 kom overordnet set ud på linje med de foreløbige tal der blev sendt ud i oktober, og som indikerede en stærk fremdrift i kerneforretningen. De fortsættende aktiviteter leverede en omsætningsvækst på 6,8% til DKK 516 mio. og et EBIT på DKK 44 mio. (8,5% margin), drevet af stærk vækst i Nordamerika og Asien, og bekræfter solid operationel gearing og effektiv omkostningsstyring. Koncernens EBIT nåede DKK 28,2 mio., understøttet af et operationelt cash flow på DKK 119,7 mio., hvilket muliggjorde en betydelig reduktion af nettogælden. Den ophørte forretningsenhed, FurnMaster, realiserede et helårs-EBIT på DKK -15,9 mio., i tråd med tidligere indikationer om, at restruktureringen i Mexico ville påvirke resultatet negativt, mens aktiviteterne i Europa var mere stabile. Senere i dag kl. 10.00 vil Gabriel-CEO Anders Hedegaard Petersen præsentere årsregnskabet og besvare spørgsmål fra publikum: https://www.inderes.dk/videos/gabriel-praesentation-af-arsregnskabet-for-202425
Scandinavian Medical Solutions aflagde i går deres helårsrapport for 2024/25, som blev et år præget af told og makrousikkerhed. Fokus i 2025/26 rettes nu mod bedre pengestrømme og indtjeningsevne, hvilket også afspejles i guidance. Læs mere om regnskabet og guidance her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/scandinavian-medical-solutions-cash-flow-og-indtjening-i-fokus-efter-svaert-ar Mandag afholder vi et event med ledelsen, hvor de vil præsentere resultaterne og forventningerne - tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/scandinavian-medical-solutions-praesentation-af-arsrapporten-202425
GreenMobility har her til morgen annonceret, en ikke-bindende (LOI) med Tensor om at udforske et muligt samarbejde om fremtidig udrulning af op til 2.000 Tensor Robocars i Danmark. Tensor er en amerikansk udvikler af autonome og agentiske AI-køretøjer. Samarbejdet med Tensor sikrer tidlig adgang til et af verdens mest avancerede autonome køretøjer i et globalt marked, hvor efterspørgslen er høj og udbud er begrænset, og dermed er aftaler om end ikke bindende, et vigtigt skridt. Dermed tager selskabet første skridt i deres nuværende strategiplan, der frem til 2028 er baseret på den nuværende forretning, men også indeholder, at selskabet vil investere ind i at forberede sig til tiden efter 2028 baseret på førerløse biler. Der afholdes et presseevent den 25. oktober på Rådhuspladsen, hvor bilen præsenteres, hvor der kan komme yderligere detaljer. Læs hele nyheden her: https://www.inderes.dk/releases/greenmobility-as-signs-loi-with-us-based-tensor-auto-inc-for-potential-collaboration-on-autonomous-vehicles.
Vil du vide mere om Tensor: https://www.tensor.auto/
I forbindelse med Q1 2025/26 regnskabet har vi opdateret vores One-pager analyse på Rovsing. På trods af en relativt svag start på året inden for omsætning, indtjening og ordreindgang – delvist drevet af forsinkelser – blev guidancen for 2025/26 fastholdt. De stigende europæiske rumfartsbudgetter understøtter forventningerne om en højere ordreindgang, hvilket er nødvendigt for at levere på den fastholdte guidance og potentielt kan igangsætte en ny ordrecyklus i industrien. Læs vores analyse her: https://www.inderes.dk/research/rovsing-one-pager-eu-budget-increases-for-space-supports-new-potential-order-cycle
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. CEO i HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er Chairman of the Board i GreenMobility A/S. /Rasmus Køjborg, CFA d. 21/11-2025 kl. 08:50.