Dagens aktienyheder 20/06: WindowMaster, MPC Energy Solutions, Green Hydrogen Systems og banker

WindowMaster har her til morgen udsendt en investornyhed om, at selskabet har vundet en rammeordre fra en eksklusiv lokal partner på det franske marked. WindowMaster er ny i den franske byggeindustri og har set en positiv markedsudvikling. Læs mere om ordren her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b092afe3a07d22ccde5eb9b70aed21630&lang=en&src=listed
I dag præsenterer topledelsen i MPC Energy Solutions' investeringscasen og svarer på spørgsmål fra tilhørerne i et live-event kl. 11:00. MPC Energy Solutions er et selskab med fokus på grøn energiproduktion i Latinamerika og Caribien. I dagens event vil der være fokus på de fordele, som det giver at investere i den del af verden i forhold til de risici, der er udenfor de udviklede markeder. Tilmeld eventet i følgende link, hvor du allerede nu kan stille spørgsmål: https://lnkd.in/eYBHWKqv
Tegningsperioden for nye aktier i Green Hydrogen Systems' igangværende fortegningsemission startede i går. I morgen, onsdag kl. 11:00, kan du møde topledelsen, der vil gennemgå investeringscasen samt detaljerne i den igangværende aktieemission. Du kan stille spørgsmål live eller allerede nu via dette tilmeldingslink: https://lnkd.in/eUdFTc_w
Efter opjusteringer i sidste uge fra bl.a. BankNordik, Vestjysk Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank er det her til morgen Spar Nord Bank, der øger prognosen for 2023. Således venter banken nu en basisindtjening før nedskrivninger på DKK 2,9-3,2 mia. fra tidligere DKK 2,5-2,9 mia. imens forventningerne til resultatet efter skat løftes til DKK 2,1-2,4 mia. fra tidligere DKK 1,8-2,1 mia. Det er den anden opjustering fra Spar Nord Bank i år efter, at banken første gang løftede forventningerne i april, hvor stort set samtlige pengeinstitutter i Danmark også var ude og hæve forventningerne til 2023. Det er fortsat højere nettorenteindtægter og lavere nedskrivninger, der er de primære årsager til opjusteringerne, og det må derfor også forventes, at en lang række af de øvrige banker følger trop i de kommende dage og uger, når kvartalet gøres op.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra WindowMaster, MPC Energy Solutions, Green Hydrogen Systems, BankNordik og Vestjysk Bank for en Digital IR aftale.
Kasper Lihn - 20/06 2023 kl. 09:15.