Dagens aktienyheder 20/04-2026: Danish Aerospace Company og GreenMobility
Oversigt
- Danish Aerospace Company rapporterede en omsætning på DKK 19,6 mio. og en EBITDA på DKK -2,0 mio. for 2025, i tråd med tidligere annoncerede tal.
- Selskabet fastholder sin guidance for 2026 med en forventet omsætning på DKK 22-25 mio. og en EBITDA på DKK 1-3 mio.
- GreenMobility's Q1 2026 trading statement har ført til en opdatering af investeringscasen, der fremhæver høj operationel gearing som en drivkraft for en stærk start på året.
- HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber og er rådgiver for Danish Aerospace Company i forbindelse med kapitalrejsningen.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
DAC aflagde i torsdags sin årsrapport for 2025. Omsætning inkl. anden driftsindtægt landede på DKK 19,6 mio. (2024: DKK 18,9 mio.), og EBITDA på DKK -2,0 mio. (2024: DKK -3,1 mio.), begge i tråd med de foreløbige tal annonceret forud for regnskabet. 2026 guidance, selskabet præ-annoncerede den 10. februar blev også fastholdt. 2026 fastholder ledelsen en guidance på omsætning inkl. anden driftsindtægt på DKK 22-25 mio. og EBITDA på DKK 1-3 mio. Selskabet gentager samtidig, at der pågår dialog med flere potentielle kommercielle og institutionelle kunder inden for både rum- og forsvarssegmentet, og at succes her kan påvirke forventningerne positivt. I fredags gennemførtes kapitalforhøjelsen og nye aktier blev registeret (42,9% forøgelse), og disse aktier starter handel i dag. På et event i dag sammen med CEO, Thomas A.E. Andersen dykker vi kort ned i regnskabet og investeringscasen efter kapitalforhøjelsen. Fokus udover dette vil desuden være på fremdrift i de kontrakter som eventuelt kan rykke ved guidance. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/danish-aerospace-company-praesentation-af-arsregnskab-2025
I forbindelse med offentliggørelsen af GreenMobility's Q1 2026 trading statement har vi opdateret vores investeringscase med de seneste regnskabstal samt aktiekurser. Vores investeringscase dækker de væsentligste investeringsgrunde og -risici samt værdiansættelsesperspektiver. Læs mere her: https://www.inderes.dk/research/greenmobility-investment-case-q1-2026-high-operational-leverage-drives-strong-start-to-the-year
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. HCA er endvidere rådgiver for Danish Aerospace Company i forbindelse med kapitalrejsningen og modtager i den forbindelse betaling fra selskabet. CEO for HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er bestyrelsesformand for GreenMobility. /Victor Skriver d. 20/04-2026 kl. 08:50.
