Dagens aktienyheder 19/05: ISS A/S, Scandinavian Medical Solutions og Agillic
Efter kvartalsopdateringen for Q1 2025 fra ISS i forrige uge har selskabet indsamlet konsensusestimater hos 9 af de analytikere der har dækning på aktien. Disse venter i 2025 en omsætning på DKK 86,4 mia., svarende til en samlet vækst på 3,1%, heraf 4,6% organisk imens valuta-effekten ventes negativ med 2,1%, og opkøb positiv med 0,5%. Her guider ISS selv for 4-6% organisk vækst i 2025. De samme analytikere venter en operating margin (ekskl. IAS 29) i 2025 på 5,10% imod ISS’ egen guidance på over 5%. Konsensusforventningerne på frit cash flow lyder på DKK 2,498 mia., og her guider ISS selv for mere end DKK 2,4 mia. Fik du ikke set med i sidste uge, da CFO Mads Holm gennemgik kvartalsopdateringen, kan du se optagelsen her: https://www.inderes.dk/videos/iss-praesentation-af-regnskabet-for-1-kvartal-2025
I fredags offentliggjorde Scandinavian Medical Solutions deres Halvårs resultater der dækker perioden 1. oktober 2024 til 31. marts 2025. Trods en omsætningsvækst på 20% i H1, og som følge af udfordrende markedsforhold og investeringer i selskabets opbygning af datterselskabet i USA faldt selskabets EBITDA til DKK 0,6 mio. Tiltag, der skal optimere kapacitetsomkostningerne, er iværksat, men effekterne ventes først at få effekt i det kommende regnskabsår. Scandinavian Medical Solutions fastholdt guidance for 2024/2025 om en omsætning i intervallet DKK 200-240 mio. og EBITDA i intervallet DKK 11-15 mio. Vi vil i dag sammen med selskabet ledelse sætte fokus på resultater samt forventninger til resten af året. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/scandinavian-medical-solutions-praesentation-af-h1-202425
I forbindelse med Agillics 1. kvartalsrapportering har vi opdateret vores investeringscase-onepager med de seneste nyheder og resultater, herunder en opdateret oversigt over en udvalgt dansk SaaS-peergruppe. Udover værdiansættelsesperspektiver og investeringscasen fremhæves de vigtigste investeringsgrunde og risici. https://www.inderes.dk/research/agillic-one-pager-arr-growth-from-new-clients-and-improved-ebitda-in-q1-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen, d. 19/05-2025 kl. 08:58.
