Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 18/02-2026: Rovsing og WindowMaster

Af Philip CoombesEquity Research Analyst

Rovsing var i går ude med deres H1 2025/26 regnskab. Selskabet leverer en omsætning på DKK 13,4 mio. (H1 2024/25: DKK 17,3 mio.) samt et EBITDA på DKK -3,6 mio. (H1 2024/25: DKK +0,3 mio.), negativt påvirket af øgede projektomkostninger, forsinkelser på et stort serviceprojekt samt en engangsomkostning på DKK 0,9 mio. fra lukningen af Kourou. Ordrebogen udgør DKK 33,1 mio. ved udgangen af H1 (H1 2024/25: DKK 34,9 mio.). Selskabet fastholder de nedjusterede forventninger til 2025/26 med en omsætning på DKK 33-37 mio. og et EBITDA på DKK -2,5 til 0,5 mio. For at nå guidance skal Rovsing dermed levere en omsætning på DKK 19,6-23,6 mio. og et EBITDA på DKK 1,1-4,1 mio. i H2 – en markant acceleration, der forudsætter at forsinkede projekter kommer i gang, og at nye ordrer lander. Dette er dog delvist støttet af de udmeldingerne om , at Rovsing forventer stigende tilbudsaktivitet drevet af de rekordstore ESA-bevillinger på EUR 22,3 mia. og Danmarks forøgede bidrag på DKK 2,3 mia. over tre år. Selskabet forventer afgørelser på flere større udbud i 1. halvår 2026, og nye kontraktaktiviteter forventes igangsat i H2. Rovsing forventer desuden kompensation fra kunder for øgede projektomkostninger, som endnu ikke er inkluderet i guidance. Der med meldes også at der buy-and-build strategien fortsat er på sporet med konkrete beslutninger ventet inden regnskabsårets udgang. Vi afholder i dag kl. 11:00 et event med CEO Hjalti Pall Thorvardarson, hvor han præsenterer resultaterne efterfulgt af Q&A.https://www.inderes.dk/videos/rovsing-praesentation-af-halvarsrapport-for-h1-202526-samt-qanda

WindowMaster offentliggjorde i går en ny ordre på levering af selskabets NV Embedded®-løsning til et nyt hovedkvarter for et større irsk cleantech-selskab, der vil benytte løsningen til fuld naturlig ventilation. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2026 og dermed have regnskabsmæssig effekt.Ordren er den første meldte bygningsordre siden WindowMaster den 16. december 2025 for første gang udmeldte guidance for 2026, hvor selskabet guidede efter en organisk omsætningsvækst på 7-14% til DKK 290-310 mio. og en EBITDA på DKK 45-55 mio., svarende til en EBITDA-margin på ca. 16-17%. Siden da har selskabet allerede styrket udgangspunktet for det markante marginspring. Den 20. januar opjusterede WindowMaster sin 2025-EBITDA-guidance til DKK 26,5-27,5 mio. fra tidligere DKK 23-26 mio. efter en stærk december på tværs af markeder, mens omsætningen blev indsnævret til DKK 269-270 mio. Det svarer til en EBITDA-margin på ca. 9,9-10,2% — et markant løft i forhold til den oprindelige forventning på 8,3-9,7%. 2026-guiden blev fastholdt uændret, hvilket ifølge ledelsen gør det forventede marginspring til 16-17% mere realistisk med det højere afsæt.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Philip Coombes d. 18/02/2026 kl. 08:50.

Stay up to date
Rovsing
WindowMaster International
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.