Dagens Aktienyheder 16/11

Dagens Aktienyheder 16/11-2023: GomSpace, ExpreS2ion Biotechnologies og Danske Bank
GomSpace er her til morgen ude med regnskab for Q3 2023, der viser en markant forbedring i selskabets free cash flow, der var på SEK -6,3 mio. i kvartalet (SEK -27,8 mio. i Q2 2023 og SEK -42,2 mio. i Q1 2023). GomSpace fastholder guidance om et positivt free cash flow i andet halvår af 2024. Omsætningen blev også markant forbedret sammenlignet med sidste år, og selskabet melder nu, at omsætningen for hele 2023 vil nå det højeste niveau siden grundlæggelsen og dermed overgå omsætningen på SEK 214 mio. fra 2021. I de første ni måneder af 2023 var GomSpaces omsætning på SEK 196,1 mio. Senere i dag kl. 12:00 vil GomSpaces CEO Carsten Drachmann præsentere regnskabet og de seneste nyheder. Tilmeld dig det virtuelle live-event (engelsk) og stil dine spørgsmål allerede nu: https://www.inderes.dk/videos/gomspace-presentation-of-q3-2023-interim-report
ExpreS2ion Biotechnologies har her til morgen aflagt Q3 2023 regnskab. Omsætningen vokser med 106% og lander på SEK 1,9 mio. Selskabet realiserer i kvartalet et negativt nettoresultat på SEK 21,8 mio. Dette er dog en forbedring set i forhold til 2. kvartal af 2023 og 3. kvartal sidste år afspejlende ny strategi og reorganisering om at fokusere selskabet mod projekter med kortere udviklingstid og større chance for succes. Net cash er på SEK 77,1 mio. Bavarian, partneren på Covid-19, er i dag ude med regnskab, hvor de foretager en større nedskrivning på Covid-19 projektet, og giver en del detaljer i deres noter omkring forventede fremtidige cash-outflow, herunder milestones. ExpreS2ion Biotechnologies fokuserer desuden i regnskabet på udviklingen i Malaria udviklingsporteføljen, hvilket vi forventer også være i fokus, når vi i dag afholder et event med ledelsen. Tilmeld dig event i dag og stil spørgsmål live. https://lnkd.in/ezR83CyR
Deutsche Bank hæver her til morgen sit kursmål på Danske Bank til DKK 232 pr. aktie fra tidligere DKK 227 pr. aktie. Fastholder anbefalingen Buy. Danske Bank lukkede i går i kurs DKK 173,10 og er steget med ca. 26% år-til-dato.
Odico A/S har i dag modtaget yderligere tilsagn på DKK 400.000 i garantiforpligtelser i top-garanti intervallet, der dækker fra 70% til 100% af hele emissionens størrelse. På baggrund af tilsagnet er i alt DKK 8,0 mio. af fortegningsemissionen på op til ca. DKK 13,8 mio. sikret gennem forhåndstilsagn og garantiforpligtelser, hvilket svarer til ca. 57,9% af hele emissionen. Læs mere her: https://lnkd.in/gi32PtXa
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 16/11-2023 kl. 09:06