Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 13/11-2025: Alk-Abello, Rovsing, ExpreS2ion Biotechnologies, Trifork og Wirtek

Dagens aktienyheder 13/11-2025: Alk-Abello, Rovsing, ExpreS2ion Biotechnologies, Trifork og Wirtek

Alk-Abello er her til morgen ude med deres Q3 2025 regnskab, hvor omsætningen vokser med 18% og EBIT med 41%, begge dele over markedets forventninger. Det bedre end forventede momentum betyder, at selskabet opjusterer forventningerne til 2025. Der forventes nu en organisk salgsvækst på 13-15% (lokal valuta) mod tidligere 12-14%, imens der YtD er realiseret 14%. EBIT-margin ventes nu at lande på 26% i 2025 imod tidligere 25%, hvor selskabet de første ni måneder har realiseret en margin på 28%. Tabletsalget forventes uændret at vokse tocifret, og forsknings- og udviklingsomkostningerne ses fortsat at udgøre cirka 10% af omkostningerne. Vi afholder i dag et event med ALK’s EVP & CFO Claus Steensen Sølje og VP & Head of IR Per Plotnikof, der vil præsentere kvartalets finansielle resultater og højdepunkter hvor du kan stille spørgsmål. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/alk-praesentation-af-q3-2025

Rovsing er her til morgen ude med deres Q1 2025/26 regnskab. Selskabet leverer en omsætning på DKK 7,3 mio. (Q1 2024/25: DKK 9,5 mio.), samt et negativt EBITDA på DKK -0,6 mio. (Q1 2024/25: DKK +0,8 mio.). Kvartalsresultatet er presset ned af højere omkostninger til at levere på ordrer i kvartalet end forventet. Ordreindgangen lander for kvartalet på DKK 3,3 mio.), og ordrebogen udgør ved udgangen af kvartalet DKK 34,8 mio. Selskabet fastholder dog forventningerne til 2025/26 om en omsætning på DKK 37-41 mio. og et EBITDA på DKK 1-3 mio., da selskabet forventer afgørelse på flere store potentielle ordrer i løbet af året 2025/26. Vi afholder i dag et event med ledelsen, hvor du også kan stille spørgsmål live – tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/rovsing-praesentation-af-resultater-for-forste-kvartal-202526

ExpreS2ion Biotechnologies er her til morgen ude med deres regnskab for 3. kvartal 2025 som opfølger på de seneste dages nyheder om udviklingen i Malaria-pipelinen, samt en licensaftale med SII på netop Malaria-pipelinen. Selskabet leverer i kvartalet en Operating income på SEK 2,3 mio., samt et forbedret nettoresultat der lander på SEK -8,4 mio. (SEK -10,4 mio. i Q3 2024). Kassebeholdningen udgør ved udgangen af kvartalet SEK 36,9 mio. Vi afholder senere i dag et event med selskabets ledelse, hvor fokus udover de finansielle resultater vil være på licensaftalen med SII og de mange nyheder i kvartalet vedrørende fremgangen i deres fase 1 forsøg på brystkræftkandidaten ES2B-C00. Du kan tilmelde dig her, hvor du også kan stille spørgsmål live: https://www.inderes.dk/videos/expres2ion-biotechnologies-presentation-of-q3-2025-earnings-release

Trifork Group har her til morgen meddelt, at de har opkøbt 10% af den danske legaltech-virksomhed Replik A/S for at understøtte selskabets vækst, teknologiske udvikling og internationale ekspansion. Replik er en af Danmarks største udbydere af familie- og arveretslige tjenester og planlægger at udvide til nye juridiske områder, samt to europæiske markeder. Gennem partnerskabet vil Trifork bidrage til at udvikle AI-baserede juridiske løsninger, der styrker - snarere end erstatter - den menneskelige juridiske rådgivning.

I forbindelse med Wirteks nye strategi og resultaterne for 3. kvartal 2025 har vi opdateret vores investment case one-pager. Udover at fremhæve de vigtigste investeringsårsager og risici har vi også opdateret casen med værdiansættelsesperspektiver baseret på udvalgte danske IT-virksomheder og nordiske IT-konsulenthuse. Læs den opdaterede one-pager på Wirtek her: https://www.inderes.dk/research/wirtek-one-pager-new-strategy-sets-the-stage-for-a-return-to-growth

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg d. 13/11-2025 kl. 09:00.

Stay up to date
ALK-Abelló
Rovsing
ExpreS2ion Biotech Holding
Trifork Group
Wirtek
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.