Dagens aktienyheder 07/02 2023
Dagens aktienyheder 07/02 2023: GomSpace, North Media A/S, Scandinavian Medical Solutions og Skako
GomSpace er her til morgen ude med regnskabet for fjerde kvartal 2022, hvor selskabet fortsat har været udfordret af suspenderingen af en stor kundekontrakt fra tredje kvartal 2022. For helåret 2022 nåede GomSpace en omsætning på SEK 198 mio. (-7% YoY), hvilket var i bunden af det nedjusterede interval på SEK 190-250 mio. Med en EBIT-margin på -117% nåede GomSpace ikke guidance om EBIT-margin på mellem -90% og -70%. Guidance for 2023 indebærer en omsætningsvækst på mellem 26% og 46% (SEK 250-290 mio.), inkl. third-party omsætning med lavere marginer samt en EBIT-margin på mellem -25% og -15%. Ved udgangen af 2022 er ordrebogen på SEK 409 mio. (SEK 540 mio. i begyndelsen af 2022). GomSpace forventer fortsat at gennemføre en kapitalrejsning i Q1 2023, der skal styrke selskabets kapitalstruktur. Mød og stil spørgsmål til GomSpaces Interim CEO og CFO Troels Dalsgaard senere i dag kl. 12:00, der vil præsentere regnskabet. Tilmeld dig her: https://lnkd.in/e5Rp-uaK
North Media A/S fik en lidt hård medfart i går med kursfald på 8,5% efter at selskabet havde præsenteret foreløbige tal for 2022, samt guidance for 2023. Det der skuffede markedet var en omsætning og indtjening i den lave nede af 2022 guidance, ligesom forventningerne til 2023 indikerer noget tilbagegang i det nye regnskabsår, og lå under konsensusforventningerne. Samtidig har North Media A/S valgt at annullere sine finansielle ambitioner til den mellemlange sigt, dvs. 2023-24. North Media A/S udsender sit endelige regnskab for 2022 i morgen. Læs og tilmeld dig vores event på torsdag med selskabet: https://lnkd.in/eaCeiRYF
Scandinavian Medical Solutions (SMS) offentliggjorde en ny kontrakt på en langtidsudlejning af en modulær MRI-løsning med en europæisk kunde. Den samlede kontraktsum i aftalens løbetid ligger i intervallet DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio. Denne kontrakt er hermed i det nyere forretningsområde inden for udlejningsløsninger, som selskabet fortsat ser en stor interesse for. Af meddelelsen fremgår det, at der er tale om en længere udlejningsperiode, der i de næste mange måneder kan forhøje scanningskapaciteten for kunden og nedbringe ventetiden for patienter.
SKAKO’s bestyrelsesmedlem Carsten Krogsgaard Thomsen gæstede os i går til en snak om den hensigtserklæring der er indgået med Zepyr Invest omkring et frasalg af driftsaktiviteterne i SKAKO inkl. de to forretningssegmenter – SKAKO Concrete A/S og SKAKO Vibration . Se optagelsen af vores event her, hvor et af de gennemgående spørgsmål var hvor meget det vil koste SKAKO efter et muligt frasalg at afnotere børsskallen, og udlodde provenuet til aktionærerne: https://lnkd.in/eKEB4MSJ
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 07/02 2023 kl. 09:03.