Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 20.11.2026, 05.50 GMT. Giv feedback her.
Boreo afholdt i går sin kapitalmarkedsdag, hvor selskabet uddybede den strategi og de finansielle målsætninger, som det offentliggjorde om morgenen. Arrangementet bød ikke på de store overraskelser, men gav et godt indblik i selskabets tankegang omkring opkøbsstrategi, ledelsesmodel og selskabernes roller. Kapitalmarkedsdagen giver ikke anledning til estimatændringer.
De finansielle målsætninger ændrede sig ikke væsentligt, som vi allerede konstaterede i vores kommentar i går morges. De har dog nu fået en tidshorisont frem mod 2030. Ifølge selskabet spiller både organisk og uorganisk udvikling en væsentlig rolle i opnåelsen af EBITA-vækstmålet og ROCE-målet. Gældsætningsmålet inkluderer nu hybridlånet (men ikke det konvertible obligationslån, som forventes konverteret til aktier), og nøgletallet beregnet på denne måde var 3,4x ved udgangen af Q3 2026, dvs. over målintervallet (2-3x). Selskabet sigter mod at nedbringe gældsætningsgraden over tid gennem resultatvækst.
Boreo opdeler de operative selskaber i tre grupper baseret på deres modenhed og økonomiske performance:
Vi anser denne opdeling for at være fornuftig, da den kobler kapitalallokeringen tydeligt til selskabernes performance og som udgangspunkt dirigerer kapitalen derhen, hvor afkastpotentialet er størst.
Selskaberne ledes i klynger, som samler selskaber, der minder om hinanden hvad angår forretningsmodel, produkter eller kunder. Et eksempel er klyngen for tungt maskineri (Tornokone, PM Nordic og HM Nordic). Den væsentligste fordel ved klyngerne er ifølge selskabet ledelsessynergier og deling af best practices, og ikke så meget omkostningssynergier.
Boreo inddeler potentielle virksomhedsopkøb i fire størrelsesklasser (omsætningsklasserne er vejledende):
Det kortsigtede fokus er på de to mindste, hvor værdiansættelsen og risikoen er lavest. Det lille køb af TEXpro (EV/EBIT på ca. 4x) i oktober er et eksempel på dette. Selskabet søger især en stabil pengestrøm af høj kvalitet fra opkøbsemnerne, og fremover vil det forsøge at tilføre forretningsporteføljen mere stabilitet ved at fokusere på opkøbsemner inden for eftermarkedstjenester (såsom vedligeholdelse og reservedele).
Boreo betonede disciplin i virksomhedsopkøb, hvilket naturligvis er yderst kritisk for succesen i en serieopkøbermodel. Pengestrømmens stabilitet og en dokumenteret historik for dette spiller en afgørende rolle for prisfastsættelsen. Selskabet tilstræber desuden at strukturere handlerne således, at tillægskøbesummer fordeler risikoen. Historisk set har de mindre opkøb foretaget af selskabet (EBITDA på startniveauet på højst ca. EUR 0,5 mio.) ifølge selskabet genereret en årlig pengestrøm på ca. 12% af den betalte pris, mens de større kun har givet ca. 8%. Det skyldes efter vores vurdering delvist de mindre opkøbsemners lavere værdiansættelsesniveau. Selskabet bemærkede desuden, at cykliske forretninger og væksthistorier historisk set typisk ikke har været vellykkede opkøb.
Ifølge selskabet er der ca. 15.000 virksomheder i Finland med en omsætning på EUR 2-10 mio. og ca. 41.000 virksomheder med en omsætning på EUR 0,4-2 mio., og hver tredje SMV planlægger et ejerskifte inden for de næste fem år. Konkurrencen er klart mindre end i Sverige, da der ifølge selskabets beregninger er ca. 1.500 mulige opkøbsemner pr. børsnoteret serieopkøber i Finland mod ca. 430 i Sverige. Historisk set er ca. to tredjedele af de gennemførte handler kommet via mæglere og en tredjedel via egne kontakter. Antallet af mulige opkøbsemner er således ikke en hindring for at gennemføre virksomhedsopkøb.
Boreo beskrev vejen for de opkøbte selskaber som fire faser: grundlæggerfasen, den kontrollerede overgang, professionel ledelse og det uafhængigt voksende selskab, hvor selskabet opererer næsten fuldstændigt uafhængigt med sin vækststrategi. Ifølge Boreo er størstedelen af selskaberne i tredje fase.
Ledelsesmodellen styres af "Boreo clock", som typisk omfatter månedlige forretningsgennemgange, tre selskabsspecifikke bestyrelsesmøder om året samt møder for nøglepersoner to gange om året. Formålet med modellen er at skabe en struktur, der kombinerer decentraliseret beslutningstagning med tilstrækkelig opfølgning.
En af dagens interessante oplysninger var bestyrelsesformand Simon Hallqvists kommentar om, at den nuværende ejerandel på ca. 70% ikke er et langsigtet mål for Preato Capital, og at en andel på 30-40% ville være passende på sigt. Bagtanken er, at en bredere aktionærkreds ville være bedre for selskabets langsigtede udvikling, og det ville naturligvis sandsynligvis have en positiv indvirkning på aktiens likviditet. Hallqvist mener dog ikke, at der er travlt med at sælge.