Privatlivspræferencer
Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.
  • Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

B&O: Sell-out begynder at slå igennem i sell-in, 2026/27 guidance fastholdt

BOAnalytikerkommentar29.09.2026, 13.45
Michael FriisHead of Equities

Oversigt

  • Bang & Olufsen rapporterede en omsætning på DKK 530m i Q1 2026/27, hvilket er en vækst på 2,2% i lokale valutaer, og en bruttomargin på 59,4%, den højeste i et enkelt kvartal uden engangsposter.
  • Guidance for 2026/27 fastholdes med forventet omsætningsvækst på 1-5% og EBIT-margin før særlige poster på 1-3%, mens det frie cash flow var positivt med DKK 6m i kvartalet.
  • Like-for-like sell-out steg 7% på gruppeniveau, og Win Cities leverede 19% sell-out-vækst, hvilket understøtter den strategiske fokus på sell-out-drevet vækst.
  • Kapitalberedskabet er reduceret til DKK 230m, og likviditeten er DKK 80m, hvilket gør fasningen af likviditeten til et centralt punkt for fremtidige vurderinger.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Bang & Olufsen offentliggjorde i dag foreløbige tal for Q1 2026/27, efter at fortrolige tal fra et internt arbejdsdokument ved en fejl blev sendt til et dansk erhvervsmedie af et eksternt PR-bureau. Den fulde trading statement fremrykkes dermed fra 7. oktober til i morgen den 30. september kl. 8.00 med efterfølgende conference call kl. 10.00.

Omsætningen blev DKK 530m svarende til 2,2% vækst i lokale valutaer mod konsensus på DKK 520m (spænd DKK 506-534m), og bruttomarginen landede på 59,4% mod konsensus på 57,8%. Det er efter vores opgørelse den højeste bruttomargin, selskabet har rapporteret i et enkelt kvartal, og den er opnået uden engangsposter af typen som løftede Q4. EBIT før særlige poster blev DKK -23m mod konsensus på DKK -18,4m (spænd DKK -6m til -31m).

Sammensætningen er værd at bemærke: bruttoresultatet på ca. DKK 315m er omkring DKK 14m højere end konsensus implicit forudsatte, mens EBIT er DKK 5m lavere. Afvigelsen ligger altså udelukkende på omkostningssiden, hvor de implicitte kapacitetsomkostninger er ca. DKK 7m højere end i Q1 sidste år trods en reduktion på omkring 60 medarbejdere i Q4 og en guidance om flade kapacitetsomkostninger for året. Det afspejler efter vores vurdering fasningen af butiksåbninger og udrulningen af den nye retail-IT-platform, men det er det mest oplagte spørgsmål til morgendagens call.

For investeringscasen er det vigtigste tal (lavt kvartal sæsonmæssigt) ikke omsætningen, men forholdet mellem sell-out og sell-in.

Like-for-like sell-out steg 7% på gruppeniveau og 14% i Branded Channels, mens omsætningen i Branded Channels steg 9,9% i lokale valutaer. Til sammenligning var billedet i Q1 sidste år et sell-out i Branded Channels på -1% og en sell-in-udvikling på -10%. Gabet mellem de to er dermed indsnævret til omkring 4 procentpoint fra tocifrede niveauer gennem hele 2025/26, og det er netop den mekanisme, guidancen for 2026/27 hviler på. Wendelboe var på FY-callet eksplicit om, at udmeldingen forudsætter et sell-out-drevet forløb med stabile lagre hos partnerne, og Q1 er det første kvartal, hvor den forudsætning rent faktisk kan verificeres i tallene.

Win Cities leverede 19% sell-out-vækst mod 16% i samme kvartal sidste år, hvilket efter vores optælling er niende kvartal i træk med tocifret vækst.

Kategorimikset understøtter kvaliteten af omsætningen. Staged voksede 9% og Flexible Living 16%, mens On-the-go faldt 19% som følge af lavere salg i etail-kanalen. Det er en bevidst konsekvens af den selektive distributionsstrategi, og da On-the-go historisk har haft en bruttomargin omkring 40% mod knap 60% i de to øvrige kategorier, er nedgangen marginfremmende. Regner vi baglæns på kategorivæksten, peger tallene på en omsætning i Brand Partnering & other activities omkring DKK 65m mod DKK 62m sidste år, hvilket indikerer en fortsat, men beskeden, optrapning af TCL. Det tal bør bekræftes i morgen, og det er fortsat den centrale variabel for vores licens-DCF.

Guidance for 2026/27 fastholdes med 1-5% omsætningsvækst, 1-3% EBIT-margin før særlige poster og et frit cash flow på DKK 25-100m. Intervallet svarer til et EBIT på omtrent DKK 25-78m for året, og med DKK -23m i Q1 skal de resterende ni måneder levere DKK 48-101m mod DKK 13m i samme periode sidste år.

Det er dog værd at bemærke, at sammenligningsgrundlaget er påvirket af, at Q2 sidste år indeholdt ekstraordinære jubilæumsmarketingomkostninger på DKK 38m, som ikke gentages, mens Q4 indeholdt en toldrefusion på DKK 20m. De resterende produktlanceringer ventes tidligst i Q4, hvilket flytter både omsætning og indtjening mod anden halvdel af året. Konsensus ligger på DKK 2.580m i omsætning og DKK 51m i EBIT for året, altså i den øvre halvdel af guidance-intervallet, .

Cash flow-siden er en bekræftelse af, at vendingen er reel. Det frie cash flow var positivt med DKK 6m mod DKK -135m i Q1 sidste år, en forbedring på DKK 141m i det kvartal, der sæsonmæssigt er årets svageste. Det underbygger den FCF-inflektion, vi lagde til grund efter årsrapporten.

Modsat er kapitalberedskabet DKK 230m mod DKK 294m ved årsskiftet, mens den tilgængelige likviditet er DKK 80m mod DKK 94m. Den uudnyttede del af den committede kreditfacilitet udgør dermed DKK 150m mod DKK 200m ved årsskiftet, hvilket er samme niveau som ved udgangen af Q3 2025/26. Med et cash-træk på DKK 35-45m til sikring af DDR4-forsyning indeholdt i årets outlook og en amerikansk toldrefusion på DKK 20m, der endnu ikke var modtaget ved årsskiftet, er fasningen af likviditeten et af de punkter, vi ser efter i morgen

Samlet bekræfter kvartalet den del af casen, der handler om self-help. Den kommercielle eksekvering fungerer i de kanaler, selskabet selv kontrollerer, bruttomarginen fortsætter opad, og cash flowet har vendt. Det, kvartalet ikke kan bevise, er, om omkostningsbasen holdes flad gennem året, og om den bagtunge lanceringskalender leverer.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Bang & Olufsen for en Corporate Visibility/Digital IR-abonnementsaftale. Michael Friis, d. 29.09.2026 kl. 13:45

Bang & Olufsen er en elektronikkæde. Virksomheden udvikler, producerer og sælger elektroniske produkter til hjemmebrug. Det meste af produktporteføljen omfatter fjernsyn, stereoanlæg, hjemmebiografsystemer, højttalere og telefoner. Kunder findes blandt private aktører såvel som små og mellemstore virksomhedskunder i forskellige sektorer. Driften foregår på globalt plan, og hovedkontoret ligger i Struer.

Læs mere på virksomhedsside