Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Asetek: Regnskabet for 2. kvartal 2023 bekræfter opjusteringen fra sidste uge

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Asetek

Asetek har til formiddag offentliggjort sit regnskab for 2. kvartal 2023 efter at selskabet for en uge siden var ude med en opjustering af 2023 forventningerne.

Asetek kommer ud af kvartalet med en markant omsætningsvækst på 45% y/y til USD 24,5 mio., hvilket er i top tre op højeste omsætningsvækst i et kvartal. Væksten er, som det også blev fremhævet i opjusteringen i sidste uge, primært relateret til øget salg af selskabets løsninger til vandkøling af grafikkort og processorer. Målt på halvåret lyder omsætning på USD 39,3 mio., hvilket er en vækst på 28% sammenholdt med samme periode sidste år.

Indtjeningen målt på EBITDA tager også et tiltrængt hop til USD 6,2 mio. imod USD 1,3 mio. i samme kvartal året før. Det svarer til en margin i Q2 2023 på 25,2% imod 7,8% i Q2 2022. EBIT lyder på USD 4,1 mio. imod USD 0,1 mio. sidste år.

Sidste uges nye helårsforventninger fastholdes som forventet i dagens meddelelse. Således venter Asetek i 2023 en omsætningsvækst på 40-45% sammenholdt med året før. Det svarer til en omsætning på USD 70,9-73,4 mio. og dermed næsten en tilbagevending til rekordåret 2021, hvor omsætningen landede på USD 79,8 mio. Tidligere lød forventningerne, som kommunikeret i juni i år, på en omsætningsvækst på 25-35%.

Forventningerne til indtjeningen fik også et nøk op, og Asetek venter nu et EBIT på USD 7-9 mio. imod tidligere USD 5-7 mio. I disse tal er bl.a. inkluderet en engangspost på USD 0,8 mio. til dobbeltnoteringen på NasdaqCopenhagen – en udgift der afholdes i 2. kvartal 2023.

Du finder hele regnskabet her: https://ir.asetek.com/news/stock-exchange-releases/release-details/2023/Asetek--Q2-2023-Continued-Liquid-Cooling-Market-Improvement-Drives-Revenue-Growth/default.aspx

Efter kapitaludvidelsen i maj i år som kortvarigt sendte aktiekursen ned omkring kurs NOK 3 har de seneste 3 måneder givet mere luft under vingerne, og aktien handler nu over kurs NOK 10 / DKK 7.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Asetek for en Digital IR aftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 12.12 d. 09/08-2023

Asetek er global leder indenfor design, udvikling og salg af væskebaserede køleløsninger til specielt gaming-PC’ere og datacentre. Samtidig er selskabet også aktiv indenfor udstyr til SimSports i den kvalitetsmæssige høje ende. Asetek har hovedkontor i Aalborg (Danmark) og afdelinger i Kina, Taiwan og USA. Asetek blev noteret på OBX Oslo Børs i 2013. Asetek’s væskebaserede køleløsninger, der finder anvendelse indenfor PC’ere hvor høj ydeevne er et vigtigt krav, er selskabets største segment. Der er tale om forseglede køleløsninger (all-in-one) der sælges via OEM aftaler. Disse kan også implementeres i datacentre for at give betydelige energibesparelser, og genindvinding af varme i forhold til hvad kendes fra luftbaserede køleløsninger. Dette segment er dog fortsat relativt begrænset. I 2021 valgte Asetek gå ind i markedet for SimSports, altså forskellige sportsdiscipliner afviklet på computere, såsom racerløb, basketball, fodbold mv. Her har Asetek i første omgang lanceret flere sæt pedaler inkl. software til SimRacing, og har flere produkter i udvikling såsom rat, og basen hvor rattet monteres.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.