Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
    • Transcripts
    • AGM Invitations
    • IPOs
  • inderesTV
  • Forum
  • Discovery
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Press release

NKT A/S offentliggør købstilbud vedrørende sine udestående hybridobligationer og overvejer udstedelse af nye grønne hybridobligationer

NKT

Investornyhed

10. marts 2026
 

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA ELLER EN 'US PERSON' (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT UDGIVE ELLER DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE

NKT A/S ("Udstederen") meddeler hermed, at selskabet tilbyder indehavere af Udstederens udestående hybridobligationer beskrevet nedenfor ("Værdipapirerne") at udbyde deres Værdipapirer til køb af Udstederen mod kontanter ("Købstilbuddet") til prisen angivet nedenfor. Værdipapirerne vil blive tilbagekøbt på de vilkår og betingelser, der er beskrevet i udbudsmaterialet dateret 10. marts 2026.

Beskrivelse af Værdipapirerne / ISIN / Udestående beløb / Minimum Handelsenhed / Minimum pålydende / Købspris

 

Hybridobligationer med udløb i 3022 / DK0030510995 / EUR 150.000.000 / EUR 100.000 / EUR 1.000 / 101,300%

 

Udbudsmaterialet kan findes på følgende link:

https://investors.nkt.com/bond-investors/

 

I forbindelse med Købstilbuddet meddeler Udstederen, at Udstederen har til hensigt at udstede nye grønne hybridobligationer i EUR med en forventet udstedelsesstørrelse på EUR 150.000.000 (de "Nye Grønne Hybridobligationer"), afhængig af markedsvilkårene.

 

Indehavere af Værdipapirer, der accepterer Købstilbuddet, vil være berettiget til prioritet i tildelingen af ​​Nye Grønne Hybridobligationer, med forbehold for betingelserne beskrevet i udbudsmaterialet.

 

Indehavere bør som led i deres beslutning om, hvorvidt de vil acceptere Købstilbuddet tage i betragtning, at Udstederen i overensstemmelse med Værdipapirernes vilkår og betingelser kan indfri Værdipapirerne fuldt ud, men ikke delvist, til enhver tid til deres hovedstol (med tillæg af påløbne og ubetalte renter), såfremt Udstederen eller et af dennes datterselskaber har erhvervet og besidder og/eller har annulleret Værdipapirer med et samlet hovedstolsbeløb svarende til eller overstigende 80% af det samlede hovedstolsbeløb af de på ethvert tidspunkt udstedte Værdipapirer.

 

Udstederen kan i overensstemmelse med Værdipapirernes vilkår og betingelser indfri samtlige Værdipapirer den 1. juli 2026 til hovedstolen med tillæg af påløbne renter i henhold til Værdipapirernes vilkår og betingelser.

 

 Medmindre tilbuddet forlænges, genåbnes, ændres, tilbagekaldes eller afsluttes efter Udstederens ene- og fuldstændige skøn, udløber Købstilbuddet på det seneste af (i) afslutningen af bookbuilding processen for de Nye Grønne Hybridobligationer og (ii) kl. 16.00 (CET) den 13. marts 2026 ("Udløbsdatoen"). Afslutningen af bookbuilding processen for de Nye Grønne Hybridobligationer forventes tidligst at finde sted den 12. marts 2026. Udstederen vil offentliggøre Udløbsdatoen via en selskabsmeddelelse på dagen for åbningen af bookbuilding-processen for de Nye Grønne Hybridobligationer. Udstederens tilbagekøb af Værdipapirer er betinget af en vellykket udstedelse af Nye Grønne Hybridobligationer i overensstemmelse med de betingelser, som er beskrevet i udbudsmaterialet.

 

Udstederen har mandateret Danske Bank A/S og Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ) som Joint Global Coordinators, Joint Green Bond Structurers og Joint Bookrunners og Nordea Bank Abp og Nykredit Bank A/S som Joint Bookrunners i forbindelse med udstedelsen af ​​de Nye Grønne Hybridobligationer og Danske Bank A/S, Nordea Bank Abp, Nykredit Bank A/S og Skandinaviska Enskilda Bank AB (publ) som Dealer Managers på Købstilbuddet.

 

Bilag: Udbudsmaterialet (på engelsk).

 

Dealer Managers:

Danske Bank A/S: liabilitymanagement@danskebank.dk

Nordea Bank Abp: nordealiabilitymanagement@nordea.com

Nykredit Bank A/S: liabilitymanagement@nykredit.dk

Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ): liabilitymanagementdcm@seb.se

 

Udstederen er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning. Oplysningerne blev sendt til offentliggørelse den 10. marts 2026 kl. 10.00 CET.

 

Kontakt

 

Investors

Jacob Johansen, Head of Investor Relations
+45 2169 3591 / jacob.johansen@nkt.com
 

Presse 

Louise Westh Naldal, Head of Group Communications

+45 2982 0022 / louise.westh.naldal@nkt.com

 

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.