Danish Aerospace and Defence Company A/S handelsopdatering efter 1. kvartal 2026
SELSKABSMEDDELELSE
Odense, 11. maj 2026
Selskabsmeddelelse nr. 87 – 11. maj 2026
Danish Aerospace and Defence Company A/S handelsopdatering efter 1. kvartal 2026
Forventningerne til 2026 fastholdes
CVR nr.: 12 42 42 48
Danish Aerospace and Defence Company A/S (“DADC” eller “Selskabet”) har i dag godkendt handelsopdateringen for 1. kvartal 2026. De finansielle oplysninger er ikke revideret.
Hovedpunkter
- Den samlede omsætning (inklusiv anden indkomst) er ÅTD DKK 3.8 millioner, hvilket er en smule bedre end forventet.
- EBITDA ÅTD er DKK -1.1 million, hvilket også er en smule bedre end forventet.
- DADC har den 17. april 2026 gennemført en fortegningsemission og indbragt et bruttooverskud på DKK 24.7 millioner, hvor 81,99% af nye aktier blev tegnet ved udnyttelse af fortegningsretten samt gennem nye aktier, der ikke blev tegnet ved udnyttelse af fortegningsretten.
- Proto-flightmodellen af DADC’s nye multifunktionelle træningsudstyr – E4D blev opsendt til ISS den 11. april 2026 ombord Cygnus NG-24 transportfartøjet. Fartøjet dokkede med ISS to dage senere, og E4D er blevet installeret i ESA’s Columbus modul.
- E4D gennemgår i øjeblikket afprøvninger på rumstationen, hvor cykling- og tovtræknings sessioner med succes er blevet gennemført på udstyret i rummet.
- Virksomheden har ligeledes færdiggjort sin anden komplette E4D flight model til en kommerciel kunde, og den er klar til afsendelse til kunden.
- DADC har afsluttet arbejdet med at udstyre E4D udstyret med hoppe-funktioner som led i sin kontrakt med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og har leveret og demonstreret den opdaterede prototype til brug på bemandede missioner til Månen og Mars.
- DADC fortsætter den tætte dialog med en række kommercielle kunder inden for bemandet rumfart og forsvar i USA og Europa om muligheder for samarbejde og levering af udstyr.
- Forventningerne til regnskabsåret 2026 omsætning og indtjening fastholdes med en omsætning (inklusiv anden indkomst) i niveauet DKK 22-25 mio. og en EBITDA i niveauet DKK 1-3 mio.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Danish Aerospace and Defence Company A/S
Niels Heering, Bestyrelsesformand
Tlf.: +45 40 17 75 31
Thomas A.E. Andersen, CEO
Tlf.: +45 40 29 41 62
Mail: ta@danishaerospace.com
Certified Adviser
HC Andersen Capital
Tlf.: +45 30 93 18 87
Mail: ca@hcandersencapital.dk
Bredgade 23B, 2.
1260 København K
Information om Selskabet
Selskabet udvikler og producerer træningsudstyr, biomedicinsk udstyr til helbredsovervågning, samt vandfiltreringsudstyr til bemandet rumfart, som derudover kan anvendes hos forsvaret og i andre ekstreme miljøer. Således har Selskabet blandt andet udviklet seks generationer af lungefysiologisk udstyr til bemandet rumfart, samt flere generationer af cykel-ergometre og et nyt kombineret træningsudstyr til astronauters nødvendige vedligeholdelse af deres fysiske form.
Udstyret er også særligt relevant for situationer på jorden, hvor træning og helbredsovervågning er påkrævet, og i visse tilfælde livsnødvendigt under ekstreme og særligt belastende forhold. Selskabet er i stand til at levere højt pålideligt udstyr takket være i dag over 22 højt kompetente medarbejdere specialiseret inden for blandt andet elektronik, mekanik og softwareprogrammering, og har specialiseret sig i kundespecifikt design, udvikling og fremstilling af avanceret udstyr.
Med mere end 35 års erfaring, eksklusive rettigheder til visse nøgleteknologier til benyttelse inden for rumindustrien, samt ikke-eksklusive rettigheder til brug inden for forsvaret, og fire patenter på teknologien i et af Selskabets nye E4D produkter, samt anerkendte referencekunder og en solid erfaringsbase fra et mangeårigt samarbejde med de internationale rumagenturer NASA og ESA, er det Ledelsens vurdering, at Selskabet har en unik position i det voksende marked for avanceret biomedicinsk udstyr, såvel i rumfartsindustrien som i andre ekstreme miljøer. Selskabet ønsker at anvende denne positionering til at udvide kundeporteføljen til kommercielle kunder såvel inden for rumfartsindustrien, samt forsvaret og andre brancher og industrier, der arbejder inden for ekstreme miljøer.
Firmaets kvalitetssystem er certificeret i henhold til BS EN ISO 9001:2015, BS EN 9100:2018 teknisk ækvivalent med AS9100D som er den anerkendte standard på området.