Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Press release

Alefarm Brewing øger produktionskapaciteten markant med investering i nye tanke

Alefarm Brewing

20.11.2025 11:04:32 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Alefarm Brewing A/S udvider kapaciteten fra 275.000 til 475.000 liter gennem investering i nye, større tanke for første gang siden 2021

Investornyhed nr. 139

Alefarm Brewing øger produktionskapaciteten markant med investering i nye tanke

Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere, at der investeres i produktionsapparatet med indkøb af nye tanke.

Med den nye investering øges Selskabets samlede produktionskapacitet fra 275.000 liter til 475.000 liter om året. Det er første gang siden 2021, at Selskabet foretager en investering i yderligere produktionskapacitet. Udvidelsen sker som følge af den markante vækst, Selskabet har oplevet det seneste år, og for at sikre, at Selskabet kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter dets produkter. Samtidig bidrager investeringen til en mere effektiv og skalerbar produktion, som understøtter de langsigtede vækstplaner. Tankene forventes at være leveret og indkørt i begyndelsen af 2026.

Den øgede kapacitet er et væsentligt skridt i Selskabets fortsatte udvikling og kommer på et tidspunkt, hvor både efterspørgslen fra eksisterende kunder er stigende, samt at der er en tilstrømning af nye kunder – både i Danmark og internationalt. Investeringen sikrer, at Selskabet fremadrettet kan udnytte den forbedrede markedsposition og fastholde et højt kvalitetsniveau i alle led af produktionen.

CEO, Kresten Thorndahl, udtaler:

“Den vækst, vi oplever i øjeblikket, gør det nødvendigt at udvide vores kapacitet for at kunne følge med efterspørgslen og sikre fortsat leveringsevne til både nye og eksisterende kunder. Investeringen i nye tanke er derfor et strategisk vigtigt skridt for Selskabet. Det styrker vores fremtidige konkurrencekraft, øger vores effektivitet og giver os mulighed for at producere en større volumen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er særdeles positivt, at vi er kommet i den position, og samtidigt har fundet den helt rigtige løsning på en markant kapacitetsudvidelse med en fastholdelse af det høje kvalitetsniveau.”

Den markante kapacitetsudvidelse kan gennemføres med en forholdsvis begrænset investering, da der er god plads til de nye tanke i Selskabets nuværende produktionsfaciliteter.

Supplerende information

For spørgsmål om udvidelsen i produktionskapacitet, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk.

Kontakter

  • Kresten Thorndahl, CEO, +45 60 57 52 26, krt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et mikrobryggeri med fokus på tidssvarende, håndværksmæssige og velsmagende produkter af høj kvalitet. Vores ambition er at skabe unikke oplevelser med øl, både for fællesskaber og for den enkelte, så vores kærlighed til øllet føres videre.

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.