Trifork: Leverer marginløft i Q1, produktfokuseret strategi viser sin værdi
Summary
- Trifork rapporterede en omsætning på EURm 56,1 og en justeret EBITDA på EURm 8,7 i Q1 2026, hvilket overstiger konsensusforventningerne for indtjening og margin.
- Products-segmentet oplevede en markant marginforbedring til 27,1%, drevet af vækst i licenser, hosting og support, mens hardwaresalget faldt betydeligt.
- Ledelsen fremhæver konsolideringen af Netic, Corax Data og Corax AI som en stærk markedsvalideret løsning, der bidrager til høj margin og lav volatilitet i Run-omsætningen.
- Trifork fastholder deres 2026 guidance og ser positivt på investeringscasen omkring sovereign data og AI-positionering.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Trifork offentliggjorde her til morgen deres Q1 2026 regnskab. Regnskabet viser omsætning på EURm 56,1 (konsensus: EURm 58,3) og en justeret EBITDA på EURm 8,7 (konsensus: EURm 8,6) svarende til en margin på 15,5% mod konsensus på 14,8% og 11,9% i Q1 2025. Topline lander ca. 4% under konsensus, primært drevet af lavere hardwaresalg i Products-segmentet, mens indtjeningen kommer ind lidt over forventningerne med et marginløft på 3,6 procentpoint år-over-år.
Justeret for hardware voksede omsætningen organisk med 8,3%, hvilket ligger pænt inden for 2026 guidance-intervallet på 7-11% organisk vækst for helåret. Rapporteret organisk vækst inkl. hardware var 0,2%. Marginen for Q1 2026 ligger også i den øvre halvdel af 2026 guidance-intervallet
Det interessante i kvartalet er marginudviklingen i Products. Segmentet leverer en justeret EBITDA på EURm 4,7 mod konsensus på EURm 4,5, og marginen lander på 27,1% mod konsensus på 21,4% og 10,4% i Q1 2025, mere end en fordobling år-over-år. Eksklusive hardware voksede Product-omsætningen 15,3% organisk, og 28,3% når der også justeres for de-konsolideringen af Trifork Security. Det understøtter fortællingen om, at skiftet fra projektbaseret Build-omsætning mod skalerbar, produktbaseret Run-omsætning er ved at materialisere sig i regnskabstallene, ikke kun i strategiske udmeldinger.
Den underliggende driver i Products segmentet eksklusive hardware er posten Licenser, hosting og support, der voksede fra EURm 13,7 til EURm 15,9 svarende til 16% år-over-år, mens hardwaresalg faldt fra EURm 4,7 til EURm 0,6.
Ledelsen fremhæver den samlede danske sovereign data og AI-løsning – konsolideringen af Netic, Corax Data og Corax AI i ét end-to-end-tilbud, som det mest fremhævede produktnarrativ i kvartalet med "stærk markedsvalidering". Åbningen af Netics DC7 på Sjælland udvider hosting-kapaciteten og er en typisk Run-omsætningsstrøm med høj margin og lav volatilitet. Kombinationen af 15-28% organisk vækst og en mere end fordobling af marginen peger på, at den ekstra omsætning kommer fra skalerbare produktstrømme med lave marginale omkostninger. Præcis den type omsætning, produktstrategien er bygget på.
Services leverer EURm 38,9 i omsætning (konsensus: EURm 37,4) med 1,5% organisk vækst og en justeret EBITDA-margin på 14,3% mod konsensus på 14,9% og 15,2% i Q1 2025. Marginpresset forklares med igangværende investeringer i AI-værktøjer og oplæring, som ledelsen forventer modsvares af bredere serviceudbud og lavere udviklingsomkostninger fremadrettet. Det er værd at holde øje med, om Services kan løfte marginen tilbage over 15% i løbet af 2026, efterhånden som AI-investeringerne begynder at give udslag på indtjeningssiden.

Trifork Labs-porteføljen er bogført til EURm 78,6 mod EURm 78,0 ved årsskiftet, og bevægelserne i kvartalet er begrænsede med EURm 0,8 i cash-in fra det tidligere delvise frasalg af XCI Holding A/S og en netto urealiseret dagsværdiregulering på EURm -0,2. Dawn Health gennemførte i kvartalet en vækstinvesteringsrunde på EUR 21,5 millioner med Cipio Partners som ny investor, hvilket understøtter den kommercielle traction i porteføljen. Vigtigere er, at den strategiske gennemgang af Labs er rykket fra annoncering til aktive dialoger med eksterne parter omkring potentielle porteføljetransaktioner, carve-outs eller selektive frasalg – uden konklusion i Q1.
På balancesiden er nettogælden steget til EURm 21,5 fra EURm 17,6 ved årsskiftet, drevet af capex til den danske datacenter-udbygning samt leasingafdrag
Ledelsen fastholder 2026 guidance på EURm 230-240 i omsætning og EURm 35-40 i justeret EBITDA. Med Q1-bidrag på EURm 56,1 og EURm 8,7 ligger Trifork foran sidste års pace på indtjeningssiden, og kvartalstallene . Den fastholdt guidance, tilkøbet af VION AI samt OVHcloud-partnerskabet giver grundlag for, at investeringscasen omkring sovereign data, AI-positionering og produktdrevet marginopgang fortsat har den rigtige retning.
I dag kl. 14.00 vil Jørn Larsen, CEO og founder af Trifork, præsentere resultaterne, give en opdatering på udviklingen i kvartalet samt svare på spørgsmål
Trifork - Q1 2026 Præsentation
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Trifork for en Corporate Visibility/Digital IR-abonnementsaftale. Michael Friis 08.23, 23/01-2026.
