Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Analyst Comment

De mindre og mellemstore banker er kursmæssigt fortsat op, men i et lavere tempo end i begyndelsen af året

By Rasmus KøjborgHead of Research, Stables

Summary

 

  • De mindre og mellemstore danske banker har oplevet en positiv kursudvikling i 2025, men i et lavere tempo end tidligere på året. Samlet set er aktierne steget med omkring 30% år-til-dato.
  • Flere banker, herunder Kreditbanken og Hvidbjerg Bank, har opjusteret deres forventninger til 2025 her i starten af oktober. Der kan komme flere opjusteringer fra andre banker, hvis kvartalstallene viser sig bedre end ventet.
  • Værdiansættelsen af bankerne er stort set uændret siden august, med en gennemsnitlig K/I på omkring 1,03-1,05x og en P/E på 8,7-9,4x, hvilket indikerer, at regnskaberne har opvejet de stigende aktiekurser.

 

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Opdatering på mindre og mellemstore danske pengeinstitutter

Vi har i det følgende set nærmere på de mindre og mellemstore pengeinstitutters kursperformance, og selvom den samlet set har været positiv de seneste måneder, er det med knap så meget fart som de første 6-7 måneder af året. Samtidig har gruppen af pengeinstitutter leveret nogle fornuftige regnskaber, siden vi sidst kiggede ind i tallene primo august, så værdiansættelsen er næsten uforandret. Et par af bankerne har allerede opjusteret forventningerne til 2025 her i starten af oktober, efter at 3. kvartal 2025 er afsluttet ved udgangen af september. Der synes umiddelbart ikke at være nogle negative overraskelser i sigte, når de endelige regnskaber rammer markedet i slutningen af oktober og ind i november, og måske kan den kommende uge byde på flere opjusteringer i takt med, at kvartalstallene bliver kendt på de interne linjer. Omvendt synes det meste også at være indregnet, når vi kigger på værdiansættelsen for sektoren som helhed, så øvelsen nu mere er at kunne spotte den næste overtagelseskandidat frem for at være investeret bredt i sektoren.

 

Performance

Siden vores seneste opdatering på de mindre og mellemstore banker for ca. 2,5 måned siden, er gruppen som helhed krøbet yderligere op kursmæssigt, om end i et noget lavere tempo end i den første del af året. Således er aktierne i de 14 pengeinstitutter i vores peer group gennemsnitligt steget med ca. 2,5 % siden 1. august 2025 og har dermed lagt yderligere til kursstigningerne fra de første syv måneder af året. Samlet er aktierne gennemsnitligt steget med omkring 30 % år-til-dato, målt som et simpelt gennemsnit.

2025 10 09 Performance

Højdespringeren i år er, ikke overraskende, Nordfyns Bank, der år-til-dato er steget med næsten 80% til en aktuel kurs på DKK 605 pr. aktie. Det skyldes naturligvis, at banken har været ombejlet af både Fynske Bank og Middelfart Sparekasse, hvilket har drevet kursen op - og hvor sidstnævnte pt. ser ud til at kunne udråbes som vinder af den duel.

Men også til en markant højere kurs end den, der oprindeligt var tiltænkt aktionærerne i Nordfyns Bank. Således lød det oprindelige fusionstilbud, da Fynske Bank og Nordfyns Bank annoncerede planerne om at gå sammen tilbage i starten af maj, på DKK 378 pr. aktie, hvilket svarede til en moderat præmie på ca. 15% sammenholdt med kursen dagen før fusionsmeddelelsen. Efterfølgende blandede Middelfart Sparekasse sig ved at erhverve ca. 25% af aktierne i Nordfyns Bank fra SJF Bank, og modsatte sig den planlagte fusion. Af den seneste meddelelse fra Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse, fra slutningen af oktober, fremgår det, at de respektive bestyrelser i de to pengeinstitutter har indgået en fusionsaftale med et fusionstilbud til aktionærerne i Nordfyns Bank på kurs DKK 620 pr. aktie - altså ca. 64% over det første tilbud, som Fynske Bank fremsatte.

Af tabellen ovenfor fremgår det, at også lidt mindre pengeinstitutter som Møns Bank, Kreditbanken og Lollands Bank alle er steget betydeligt indtil videre i 2025. Det samme gør sig gældende for SJF Bank og Lån & Spar, der målt på markedsværdi er blandt de største pengeinstitutter i oversigten – kun overgået af Vestjysk Bank. Sidstnævnte har en betydelig hovedaktionær i form af Arbejdernes Landsbank, der ejer næsten 73% af aktierne i Vestjysk Bank, hvorfor denne heller ikke er interessant som konsolideringskandidat for andre end Arbejdernes Landsbank. Det kan muligvis have afstedkommet noget interesse for de to næststørste banker i feltet, der ikke har nogle betydelige hovedaktionærer – om end Lån & Spar dog er ejet af en række fagforbund sammen med forsikrings- og pensionsselskaber.

De to aktier, der er steget mindst indtil videre i år, er Danske Andelskassers Bank og Skjern Bank. Det skal formentlig ses i lyset af, at begge banker handler noget over 1,0x på kurs/indre værdi (jf. tabellen nedenfor med værdiansættelsen), og for Skjern Banks vedkommende er det en af de banker, der kursmæssigt har gjort det bedst på en 3-årig horisont.

 

Opjustering af forventningerne

Med blot et par uger til at de første pengeinstitutter begynder at levere regnskaber for 3. kvartal 2025 vil vi muligvis kunne se flere (op)justeringer af 2025 guidance. Vi så det i starten af juli – altså efter at regnskabsperioden for 2. kvartal 2025 var blevet afsluttet ultimo juni – at 5 pengeinstitutter i tabellen var ude med opjusteringer i takt med at resultat for kvartalet/halvåret blev internt kendt.

2025 10 09 Guidance

Her i starten af oktober - altså nu, hvor resultatet for 3. kvartal 2025 begynder at foreligge internt - har vi foreløbig set opjusteringer fra Kreditbanken og Hvidbjerg Bank, hvilket er anden gang i år, at resultatprognosen løftes for begge pengeinstitutter. Det kan også være en forklarende faktor for den stærke performance i Kreditbanken. Det er desuden værd at hæfte sig ved, at Kreditbanken efter opjusteringen er det eneste af de 14 pengeinstitutter, der faktisk forventer vækst i 2025-resultatet, målt på midtpunktet af guidance kontra 2024. For gruppen som helhed ventes der gennemsnitligt et fald på 27% i årets resultat, når der igen måles på midtpunktet af guidance. Værst ser det ud for Møns Bank, der pt. guider for et resultat i 2025, som er næsten 50% lavere end resultatet i 2024.

Vi har stadig kun lige taget hul på oktober, og der kan derfor fortsat komme flere opjusteringer af forventningerne til 2025 fra nogle af de øvrige banker, hvis det viser sig, at 3. kvartal 2025 har udviklet sig bedre end ventet.

 

Aktuel værdiansættelse

Værdiansættelsen af de mindre og mellemstore banker er stort set uændret siden vores seneste opdatering primo august i år. Dengang handlede de i gennemsnit til en K/I på omkring 1,05-1,10x, baseret på det seneste regnskab for 1. kvartal 2025, og med en P/E i niveauet 8,5-9,0x på de seneste 12 måneders indtjening. Som det fremgår af tabellen med den aktuelle værdiansættelse nedenfor, er billedet stort set uændret, med en K/I på omkring 1,03-1,05x (nu baseret på de seneste regnskaber for 2. kvartal 2025), mens P/E pt. er en smule højere - i niveauet 8,7-9,4x.

2025 10 09 Værdiansættelse

Så på trods af kursstigninger generelt i gruppen af mindre og mellemstore banker, er værdiansættelsen altså ikke steget nævneværdigt, da bankerne har leveret regnskaber, der har kunnet opveje de stigende aktiekurser.

Mest iøjefaldende er værdiansættelsen af Nordfyns Bank, men som beskrevet ovenfor måtte der også en betydelig overkurs til for at Middelfart Sparekasse i sidste ende kunne sikre sig ejerskabet over banken, hvilket altså forklarer den noget ekstreme værdiansættelse.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Danske Bank, Føroya Banki, GrønlandsBANKEN, Skjern Bank og Vestjysk Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 12.40 09/10-2025.

Stay up to date
Danske Andelskassers Bank
Djurslands Bank
Fynske Bank
Nordfyns Bank
Sparekassen Sjælland-Fyn
Føroya Banki
Grønlandsbanken
Hvidbjerg Bank
Kreditbanken
Lån og Spar Bank
Lollands Bank
Møns Bank
Skjern Bank
Vestjysk Bank
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.