Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Press release

Shape Robotics leverer halvårsregnskab med tocifret millionoverskud

Shape Robotics

Shape Robotics offentliggør i dag sit halvårsregnskab for 2025 og kan se tilbage på 12 måneder (LTM) med en rekordhøj omsætning, rekordhøj EBITDA og et positivt nettoresultat på 13,5 mio. kroner. Kombinationen af styrkede marginer, langsigtet finansiering, nye partnerskaber samt hurtig integration af det finske selskab Sanako, har det seneste år manifesteret Shape Robotics som en førende global leverandør af uddannelsesteknologi.

Halvårsregnskab 2025 - hovedpunkter:

  • LTM-omsætning: 325,5 mio. kr.
  • Rekord LTM EBITDA: 50,8 mio. kr.
  • Positivt LTM nettoresultat: 13,5 mio. kr.
  • Q2 2025 omsætning: 60 mio. kr. (-16 % vs. Q2 2024)
  • H1 2025 omsætning: 129,7 mio. kr. (+22 % vs. H1 2024)
  • Shape Robotics fastholder forventningerne til helåret 2025.

Strategiske milepæle:

  • Finland: Opkøbet af Sanako Oyi har udstyret Shape Robotics med verdens eneste integrerede STEAM+Language løsning til kombineret sprog- og teknologiuddannelse.
  • Vietnam: Storordre på 150 Thinken-labs inkl. Sanako Connect til en værdi af 3,8 mio. euro (28 mio. kr.), direkte foranlediget af den hurtigt implementerede sprogteknologi fra Sanako.
  • Polen: Rammeaftale på minimum 30 mio. euro med en førende IT-distributør med stort fodaftryk i Polen, planlagt udrulning af ca. 16.000 Fable-robotter.
  • Finansiering: 8,8 mio. euro i UniCredit-facilitet sikrer bevægelsesfrihed til yderligere global vækst.
  • Global anerkendelse: Shape Robotics blev valgt blandt Top 30 Global EdTech Company 2025 af magasinet TIME/Statista.

Udtalelse fra CEO Mark Abraham:

"Vores strategiske fokus på høj-margin løsninger bærer nu frugt. Vi leverer både rekordhøj EBITDA og et positivt nettoresultat - samtidig med, at vi vinder markante internationale ordrer på baggrund af vores stadigt mere effektive og helstøbte løsninger. Vores målrettede opkøbsstrategi og modus operandi omkring at åbne nye markeder fungerer. Den smidige integration af Sanako gør, at vi nu kan tilbyde verdensmarkedet et komplet TECHDUCATION-økosystem, som kombinerer STEAM, robotteknologi og AI-understøttet sprogindlæring. Indsatsen befæster vores position i Europa, giver os en lovende positionering globalt og skaber nye vækstmuligheder i både Asien og Mellemøsten," siger Mark Abraham, CEO for Shape Robotics.

Halvårsregnskabet vil blive præsenteret af Shape Robotics nye Investor Relations Manager Kirstine Mogensen klokken 10:00 CET, 27. august 2025.

Forventninger til helåret 2025:

  • Omsætningsvækst: 20-35 % (H1: +22 %)
  • Adjusted EBITDA-margin: min. 10 % (H1: 19 %)
  • EBITDA-margin: min. 8 % (H1: 19 %)
  • Bidragsmargin: 29-32 % (i tråd med tidligere år

Investor relations:
Mark-Robert Abraham, Chief Executive Officer
Email: ir@shaperobotics.com
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Pressekontakt:
Gullev & Co.
Boris Gullev
e-mail: borisgullev@gmail.com
lf.: +45 31 39 79 99
www.gullev.co  

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.