Kapitalnedsættelse i RTX A/S
Nørresundby, den 10. marts 2026
Selskabsmeddelelse nr. 21/2026
Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 08/2026 blev der på selskabets ordinære generalforsamling i RTX A/S den 29. januar 2026 truffet endelig beslutning om at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt DKK 850.000 ved annullering af 170.000 egne aktier à DKK 5.
Fristen for selskabets kreditorer til at anmelde deres krav i selskabet, jf. selskabslovens § 192, stk. 1, er nu udløbet, og selskabets bestyrelse har derfor besluttet at gennemføre kapitalnedsættelsen. Kapitalnedsættelsen er nu registreret i Erhvervsstyrelsen.
Efter kapitalnedsættelsen udgør RTX A/S’ aktiekapital nominelt DKK 41.489.190 fordelt på 8.297.838 aktier à DKK 5.
Selskabets vedtægter er opdateret i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål og yderligere information:
CFO Mille Tram Lux, tlf: +45 96 32 23 00
Kontakter
- Henrik Mørck Mogensen, CEO, RTX A/S, +45 96322300, hmm@rtx.dk
- Mille Tram Lux, CFO, +45 96322300, mtl@rtx.dk
Om RTX
RTX innoverer, designer og producerer trådløse kommunikationsløsninger inden for Enterprise, Healthcare og ProAudio. I tæt samarbejde med vores kunder tilbyder vi skræddersyede, 'turn-key', end-to-end-løsninger med fuld produktlivscyklusstyring, designet til at gøre en forskel på markedet. Vi er en global virksomhed med over 300 ansatte på vores lokationer i Danmark, Hong Kong, Rumænien og USA.