Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Regulatory press release

Intern viden: Samarbejde med Lemvigh-Müller om AI-baseret ubemandet butikskoncept

Unlimit Group


Selskabsmeddelelse nr. 19/2025
København, den 11. juni 2025

Unlimit Group A/S har indgået en aftale med Lemvigh-Müller A/S omkring levering af en ubemandet butik baseret på Unlimit’s egenudviklede AI teknologi. Butikken forventes at være operationel pr. 30. juni 2025 og bliver den første af sin slags i Danmark.

Den nye butiksløsning, der leveres som en selvstændig pavillon, er designet og udviklet af Unlimit til brug i krævende og højt trafikerede miljøer, hvor fleksibilitet, tilgængelighed og sikkerhed er afgørende. Med avanceret billedgenkendelse, adgangskontrol, AI-drevet produktregistrering og fuldt udviklet lagerstyringsmodul samt backend er løsningen udviklet til at sikre en friktionsfri og 100 % ubemandet købsoplevelse døgnet rundt.

Unlimit Group A/S har analyseret det europæiske marked og identificeret et betydeligt vækstpotentiale inden for nye forsyningsmodeller til industrielle butiks- og smartlager løsninger. Dette område vurderes som et stærkt supplement til vores eksisterende aktiviteter inden for ubemandede og hybride løsninger i detailindustrien.

Det er derfor en vigtig milepæl, at Unlimit Group A/S nu får mulighed for et kommercielt gennembrud i dette nye segment blandt andet med vores AI-baserede Point-of-Sale platform. Dette vil bidrage til at accelerere udbredelsen af ubemandede systemer baseret på kunstig intelligens og vores egen softwareplatform – både inden for detail og industri.

“Vi er stolte over at blive valgt som teknologipartner i dette banebrydende projekt. Samarbejdet med Lemvigh-Müller viser, at vores løsninger nu også potentielt er modne til større industrielle og kommercielle implementeringer,” udtaler Mads L. Laursen, CEO i Unlimit Group A/S.

Det er Unlimit’s vurdering, at aftalen ikke vil have en væsentlig indflydelse på årets finansielle resultat. Projektet vurderes dog at have en betydelig strategisk værdi og et langsigtet indtjeningspotentiale. Det strategiske samarbejde med Lemvigh-Müller kan bidrage væsentligt til selskabets fremtidige vækst, og dette potentiale indgår som en del af selskabets samlede målsætning frem til og med 2028, som blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 11/2025 af den 24. april 2025.

*** 

Unlimit Group A/S | Cvr. nr. 34472742 | unlimitgroup.dk/Investor/ 

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310)
Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, +45 3345 1000

Investor Kontakt
CEO Mads Laursen, + 45 2561 6655 ml@unlimitgroup.dk

Vedhæftet fil

  • Nr 19 Samarbejde med Lemvigh-Müller om AI-baseret ubemandet butikskoncept.docx (1)

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.