Demant A/S: Demant afslutter akkvisitionen af KIND
Selskabsmeddelelse nr. 2025-13 | 1. december 2025 |
Intern viden
Demant afslutter akkvisitionen af KIND
Demant offentliggør i dag gennemførelse af transaktionen for opkøbet af KIND Group (KIND), som er er en af verdens førende forhandlere af høreapparater med omkring 650 høreklinikker. Dette sker, efter at alle betingelser for afslutning af transaktionen er blevet opfyldt. Kombineret med Demants eksisterende høreklinikker i Tyskland har koncernen nu en førende position i landet med mere end 900 høreklinikker og mere end 4.500 høreklinikker på verdensplan.
“Det er med stor stolthed og glæde, at vi nu officielt kan byde KIND velkommen i Demant-koncernen, efter at vi har lukket købsaftalen. Dette markerer en betydelig milepæl for begge virksomheder. Når vi kombinerer KINDs stærke brand og dokumenterede succes med Demants banebrydende teknologi, globale rækkevidde og omfattende ekspertise inden for høreomsorg, så er vi nu i en unik position til at øge vores tilstedeværelse yderligere både i og uden for Tyskland. Denne udvidelse er helt i tråd med vores formål og ambition om at skabe en positiv forskel for mennesker, der lever med høretab, og om at nå så mange mennesker som muligt med hørebehandling og innovative høreapparater,” siger Søren Nielsen, koncernchef & administrerende direktør i Demant.
Økonomisk betydning af KIND-akkvisitionen og fremtidige synergier
Proforma forventes KIND at bidrage med en årlig omsætning på ca. DKK 2.000 mio. til Demant-koncernen i 2026. Dette beløb er en smule lavere end den oprindelige forventning om en omsætning på ca. DKK 2.200 mio., hvilket skyldes en svagere end forventet markedsvækst i 2025. Til trods for den lavere markedsvækst i år forventes det p.t., at KIND vil bidrage med en årlig EBIT-margin før særlige poster på omkring 15 %, svarende til et EBIT på DKK 300 mio.
Akkvisitionen medfører vigtige synergier i forhold til både omsætning og omkostninger, som forventes at realiseres fuldt ud inden udgangen af 2027 og at få fuld effekt fra 2028. Dette omfatter KINDs fulde adgang til Demants høreapparatteknologi, og at der opnås synergier gennem en nøje planlagt integration. Når synergierne er realiseret fuldt ud, forventer vi, at KIND vil bidrage med en EBIT-margin på ca. 20 %.
Som tidligere meldt ud og baseret på ovenstående parametre forventes KIND at generere stærke pengestrømme, og konsolideringen af KIND forventes at være moderat værdiskabende for Demant-koncernens indtjening pr. aktie (EPS) i 2026.
Særlige poster
Efter afslutning af transaktionen forventer vi nu at indregne omkostninger under særlige poster på ca. DKK 175 mio., som primært relaterer sig til forskellige transaktions- og integrationsomkostninger i forbindelse med akkvisitionen. Af dette beløb forventes ca. DKK 50 mio. at blive indregnet i 2025. Det resterende beløb på ca. DKK 125 mio. forventes at blive indregnet i 2026.
Forventninger til 2025
Som meldt ud den 4. november 2025 blev vores forventninger til 2025 opdateret til følgende: organisk vækst på 1-3 % og EBIT før særlige poster på DKK 3.900-4.300 mio., begge sandsynligvis i den lavere ende af intervallet. Efter afslutning af transaktionen vil KIND indgå i Demants koncernregnskab fra 1. december 2025. Denne konsolidering vil ikke påvirke forventningerne til 2025 nævneværdigt.
Derudover forventes det, at vækstbidraget til Demant fra akkvisitioner foretaget i 2025 vil være 3 % (tidligere 2 %). Efter afslutning af transaktionen og betaling af den samlede købssum på EUR 700 mio. forventes vores gearing-multipel (NIBD/EBITDA) at være ca. 3,5 som kommunikeret i vores selskabsmeddelelse den 11. juni 2025. Koncernen vil prioritere reduktion af gearing-multiplen og forventer at returnere til et gearing-interval på 2,0-2,5 inden for 18 til 24 måneder fra i dag, og vi er fortsat fokuseret på vores prioritering af kapitalallokering.
Sikring af kontinuitet
Efter afslutning af transaktionen vil Demant – i tæt samarbejde med den lokale KIND-ledelse – prioritere at opretholde kontinuiteten og samtidig sikre et højt serviceniveau over for kunderne. I den kommende periode vil vi arbejde på at integrere KIND i Demants eksisterende Hearing Care-forretning, hvilket blandt andet betyder, at vi vil byde velkommen til 3.000 nye kolleger og fortsat vil fokusere på at levere nye og innovative løsninger til markedet.
“I Demants detailforretning har vi en ambition om at vokse gennem akkvisitioner, og med dette opkøb baner vi vejen yderligere for at levere på den strategi og – endnu vigtigere – på vores målsætning om at hjælpe endnu flere mennesker til at høre bedre. Jeg ser frem til at byde KIND-organisationen velkommen til Demant. Vi deler en stærk tro på værdien af professionel, personlig rådgivning og behandling af høreapparatbrugere. Begge virksomheder har traditionelt investeret i løbende træning af hørespecialister for at have de bedst kvalificerede klinikmedarbejdere i branchen og for at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere, hvilket vi fortsat vil gøre i fremtiden,” siger Niels Wagner, President of Hearing Care hos Demant.
Yderligere information: Søren Nielsen, koncernchef & adm. direktør Telefon +45 3917 7300 | Øvrige kontaktpersoner: René Schneider, CFO Peter Pudselykke, Head of Investor Relations Gustav Høegh, Investor Relations Officer Henrik Axel Lynge Buchter, Manager of External Communications |
Kontakter
- Henrik Axel Lynge Buchter, External Communication Manager, Corporate Communication & Sustainability, +45 2264 9982, heey@demant.com
Om Demant A/S
Demant is a world-leading hearing healthcare group that offers innovative technologies, solutions and expertise to help people hear better. In every aspect, from hearing care and hearing aids to diagnostic equipment and services, Demant is active and engaged. Headquartered in Denmark, the Group employs more than 22,000 people globally and is present with solutions in 130 countries creating life-changing differences through hearing health. William Demant Foundation holds the majority of shares in Demant A/S, which is listed on Nasdaq Copenhagen and among the 25 most traded stocks.