Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Regulatory press release

Delårsrapport for 3. kvartal 2024/25

Roblon

Roblon A/S realiserede fremgang i omsætning og resultat i de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2024/25

Resumé

Koncernomsætningen i de første 3 kvartaler af 2024/25 blev 182,3 mDKK mod 177,4 mDKK i samme regnskabsperiode sidste år. Der har været fremgang i omsætningen indenfor produktgruppen Composite, mens der har været en tilbagegang i FOC produktgruppen.

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) og før særlige poster for de første 3 kvartaler af 2024/25 blev 43,7 mDKK (25,8 mDKK), og resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster blev 33,3 mDKK (13,7 mDKK).

Såvel omsætning som resultat er realiseret i den øvre ende af ledelsens forventninger for de første 3 kvartaler af 2024/25. Resultatforbedringen skyldes et gunstigt produktmix samt realiserede produktivitetsforbedringer fra gennemførte investeringsprogrammer i produktionen og løbende driftsoptimeringer.

Resultat af de fortsættende aktiviteter før skat for de første 3 kvartaler af 2024/25 blev 28,7 mDKK (12,9 mDKK).

Selskabet har i selskabsmeddelelse nr. 8 dateret den 24. juli 2025 orienteret om gennemførelsen af frasalget af koncernens amerikanske datterselskab, hvilket har påvirket koncernens første 3 kvartaler som følger:

  • I periodens resultat af ophørende aktiviteter er der resultatført et tab på 33,1 mDKK, hvoraf 5,4 mDKK vedrører rådgiveromkostninger
  • Akkumuleret valutakursreserve vedrørende det frasolgte amerikanske datterselskab -10,2 mDKK er reklassificeret fra egenkapitalen og indregnet som tab under periodens resultat af ophørende aktiviteter
  • Roblons tilgodehavende i det frasolgte amerikanske selskab er nedskrevet fra ca. 12,5 mUSD til 5,2 mUSD og indgår i Roblons langfristede tilgodehavende pr. 31. juli 2025 med 33,7 mDKK
  • Roblon har opretholdt ejerskabet af én aktie med særlige udbytterettigheder i det frasolgte amerikanske datterselskab. Værdien heraf er optaget til 0 mDKK i Roblons balance pr. 31. juli 2025
  • Koncernens egenkapital er pr. 31. juli 2025 reduceret til 176,6 mDKK, og solvensgraden er negativt påvirket med 3,4 procentpoint til 71,6%, som følge af værdireguleringen af det amerikanske datterselskab efter frasalget
  • Roblon har ikke længere nogle likviditetsmæssige forpligtelser vedrørende det frasolgte amerikanske selskab

Forventningerne til 2024/25

I ledelsens tidligere udmeldte forventninger var det forventet, at selskabets omsætning og indtjening i 4. regnskabskvartal vil være på et lavere niveau end sidste regnskabsår. Dette er fortsat forventningen og afspejles i den lavere ordrebeholdning pr. 31. juli 2025 sammenholdt med sidste år.

Ledelsen fastholder de tidligere udmeldte forventninger som senest offentliggjort i selskabets halvårsregnskab for 2024/25, dog indsnævres intervallerne for forventningerne til:

  • en omsætning på 230-250 mDKK mod tidligere 220-250 mDKK
  • et resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) og før særlige poster på 45-50 mDKK mod tidligere 40-50 mDKK
  • et resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster på 31-36 mDKK mod tidligere 26-36 mDKK


Vedhæftet fil

  • Selskabsmeddelelse nr 9 - 2025

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.