Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
    • Transcripts
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Regulatory press release

Danish Aerospace Company A/S vil gennemføre en fuldt garanteretfortegningsemission med bruttoprovenu på DKK 24,7 millioner

Danish Aerospace Company

SELSKABSMEDDELELSE

Odense, 5. marts 2026

Selskabsmeddelelse nr. 79 – 05. marts 2026

Denne selskabsmeddelelse indeholder intern viden.

 

Danish Aerospace Company A/S vil gennemføre en fuldt garanteret  fortegningsemission med bruttoprovenu på DKK 24,7 millioner

Danish Aerospace Company A/S

CVR-nr.: 12 42 42 48

DENNE MEDDELELSE UDGØR IKKE ET TILBUD OM AT SÆLGE ELLER EN OPFORDRING TIL AT KØBE ELLER TEGNE VÆRDIPAPIRER I NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE VÆRE ULOVLIGT, OG MEDDELELSEN MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES I SÅDANNE JURISDIKTIONER.

Bestyrelsen i Danish Aerospace Company A/S (“DAC” eller “Selskabet”) meddeler i forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 77 af 10. februar 2026, at Selskabet har til hensigt at igangsætte en fuldt garanteret fortegningsemission med henblik på at rejse et bruttoprovenu på DKK 24,7 millioner (”Udbuddet”). Udbuddet forventes at blive igangsat den 19. marts 2026.

Som meddelt i selskabsmeddelelser nr. 74 af 5. november 2025 og nr. 77 af 10. februar 2026 er Selskabet løbende i tæt dialog med flere kommercielle europæiske og internationale rumfarts- og forsvarskunder omkring samarbejde og levering af udstyr.

Med henblik på at styrke Selskabets muligheder for at investere i udvikling af Selskabets produktportefølje samt styrke DACs kapitalstruktur og arbejdskapital, godkendte Selskabets aktionærer på den ekstraordinære generalforsamling i går, den 4. marts 2026, at give bestyrelsen en ny bemyndigelse til at forhøje Selskabets aktiekapital med fortegningsret for de eksisterende aktionærer til markedskurs eller favørkurs. Det er denne nye bemyndigelse i vedtægternes pkt. 2A.1.3, som bestyrelsen har til hensigt at udnytte i forbindelse med Udbuddet.

Selskabet planlægger at anvende nettoprovenuet fra Udbuddet til at styrke kapitalstrukturen ved at reducere gæld,

øge arbejdskapitalen og investere i produktudvikling. Selskabet anser yderligere investeringer i produktudvikling af porteføljen som nødvendig for at vinde kontrakter med rumfarts- og forsvarskunder.

Oplysninger og forventede hovedvilkår for Udbuddet

  • Lanceringsdato. Udbuddet forventes at blive igangsat den 19. marts 2026.
  • Udbuddet. Udbuddet gennemføres som en fortegningsemission, hvor der udbydes 8.237.154 nye aktier a nominelt DKK 0,10 pr. styk (de ”Nye Aktier”) med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer (de ”Eksisterende Aktionærer”), som vil give et samlet bruttoprovenu på DKK 24,7 millioner.
  • Forhåndstegnings- og garantitilsagn. Selskabet har modtaget bindende forhåndstegnings- og garantitilsagn fra visse Eksisterende Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer samt fra visse eksterne investorer om tegning af Nye Aktier ved udnyttelse af tegningsretter og/eller ved tegning af Resterende Aktier (som defineret nedenfor), som sikrer Selskabet et bruttoprovenu på DKK 24,7 millioner, svarende til tegning af alle de Nye Aktier i Udbuddet.

Følgende investorer har afgivet bindende forhåndstegnings- og garantitilsagn som angivet i nedenstående tabel:

InvestorTegningsbeløb (DKK)Aktietegning
M. Goldschmidt Capital A/S5.973.750,00Udnyttelse af tegningsretter
FARGO ApS1.500.000,00Udnyttelse af tegningsretter
Øvrige investorer15.237.714,00Resterende Aktier

Følgende bestyrelsesmedlemmer har afgivet bindende forhåndstilsagn om at tegne Nye Aktier i Udbuddet:

BestyrelsesmedlemTegningsbeløb (DKK)Aktietegning
Niels Heering999.999,00(1)Resterende Aktier

Søren Bjørn Hansen

(via Silver Bear Holdings ApS)

999.999,00Resterende Aktier

(1) Heraf DKK 40.719,00 gennem udnyttelse af tegningsretter.

Samlede forhåndstegnings- og garantitilsagnDKK 24.711.462,00

Selskabet har modtaget garantitilsagn til at tegne Resterende Aktier for i alt DKK 15.237.714,00. Øvrige investorer, som har afgivet bindende garantitilsagn til at tegne Resterende Aktier, modtager honorar fra Selskabet på markedsvilkår.

  • Tegningskurs. Hver Ny Aktie kan tegnes mod indbetaling af DKK 3,00.
  • Tildelte tegningsretter. Hver Eksisterende Aktionær får tildelt tre (3) tegningsretter for hver én (1) eksisterende aktie, som den pågældende Eksisterende Aktionær ejer den 24. marts 2026 kl. 17.59.
  • Tegningsratio. Der skal anvendes fire (4) tegningsretter til tegning af én (1) Ny Aktie i Selskabet.
  • Periode for handel med tegningsretter. Perioden for handel med tegningsretter forventes at påbegynde den 23. marts 2026 kl. 9.00 og slutte den 8. april 2026 kl. 17.00. Tegningsretter, der ikke er anvendt til at tegne Nye Aktier inden udløbet af tegningsperioden, eller som ikke er solgt inden udløbet af perioden for handel med tegningsretter, vil ikke have nogen værdi og vil bortfalde.
  • Tegningsperiode. Tegningsperioden for de Nye Aktier forventes at påbegynde den 25. marts 2026 kl. 9.00 og slutte den 10. april 2026 kl. 17.00.
  • Resterende Aktier. Aktier, som ikke er tegnet af Eksisterende Aktionærer ved udnyttelse af tegningsretter, eller af erhververe af tegningsretter inden udløbet af Tegningsperioden (”Resterende Aktier”), kan, uden kompensation til indehaverne af uudnyttede tegningsretter, tegnes af Eksisterende Aktionærer eller nye investorer i visse jurisdiktioner i henhold til en tegningsblanket, som vil blive offentliggjort på Selskabets hjemmeside.
  • Lock-up. I en periode fra datoen herfor og 90 dage efter gennemførelsen af Udbuddet vil medlemmerne af bestyrelsen og direktionen påtaget sig lock-up-forpligtelser, som forhindrer disse i at afhænde eller på anden måde overdrage aktier i Selskabet (med forbehold for sædvanlige undtagelser).

Selskabet forventer, med forbehold for godkendelse af Nasdaq Copenhagen A/S, at offentliggøre en selskabsmeddelelse den 19. marts 2026, hvor samtlige vilkår og betingelser for Udbuddet vil fremgå, og som vil udgøre tegningsgrundlaget i forbindelse med Udbuddet. I det omfang, at Selskabet beslutter ikke at iværksætte Udbuddet eller iværksætte det på et senere tidspunkt eller andre vilkår, vil det blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse.

Rådgivere

HC Andersen Capital fungerer som finansiel rådgiver for Selskabet, og Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab fungerer som juridisk rådgiver for Selskabet.

Yderligere information

Selskabet forventer at offentliggøre yderligere information om Udbuddet den 19. marts 2026.

Selskabet afholder et investormøde online med Thomas A.E. Andersen, CEO, den 20. marts 2026. Investorer kan registrere sig til eventet og stille spørgsmål via: Danish Aerospace Company – Investorpræsentation.

Kontakt venligst nedenstående, for yderligere oplysninger:

Danish Aerospace Company A/S:

Niels Heering, Chairman of the Board of Directors

Tlf.: +45 40 17 75 31

Thomas A.E. Andersen, CEO

Tlf.: +45 40 29 41 62

Mail: ta@danishaerospace.com

Certified Adviser:

HC Andersen Capital

Tlf.: +45 30 93 18 87

Mail: ca@hcandersencapital.dk

Bredgade 23B, 2.

1260 København K

Information om Selskabet

Selskabet udvikler og producerer træningsudstyr, biomedicinsk udstyr til helbredsovervågning, samt vandfiltreringsudstyr til bemandet rumfart, som derudover kan anvendes hos forsvaret og i andre ekstreme miljøer. Således har Selskabet blandt andet udviklet seks generationer af lungefysiologisk udstyr til bemandet rumfart, samt flere generationer af cykel-ergometre og et nyt kombineret træningsudstyr til astronauters nødvendige vedligeholdelse af deres fysiske form.

Udstyret er også særligt relevant for situationer på jorden, hvor træning og helbredsovervågning er påkrævet, og i visse tilfælde livsnødvendigt under ekstreme og særligt belastende forhold. Selskabet er i stand til at levere højt pålideligt udstyr takket være i dag over 22 højt kompetente medarbejdere specialiseret inden for blandt andet elektronik, mekanik og softwareprogrammering, og har specialiseret sig i kundespecifikt design, udvikling og fremstilling af avanceret udstyr.

Med mere end 35 års erfaring, eksklusive rettigheder til visse nøgleteknologier til benyttelse inden for rumindustrien, samt ikke-eksklusive rettigheder til brug indenfor forsvaret, og fire patenter på teknologien i et af Selskabets nye E4D produkter, samt anerkendte referencekunder og en solid erfaringsbase fra et mangeårigt samarbejde med de internationale rumagenturer NASA og ESA, er det Ledelsens vurdering, at Selskabet har en unik position i det voksende marked for avanceret biomedicinsk udstyr, såvel i rumfartsindustrien som i andre ekstreme miljøer. Selskabet ønsker at anvende denne positionering til at udvide kundeporteføljen til kommercielle kunder såvel inden for rumfartsindustrien, samt forsvaret og andre brancher og industrier, der arbejder inden for ekstreme miljøer.

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt som defineret ved forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 med senere ændringer (”Prospektforordningen”), og denne meddelelse er udelukkende en orientering til Selskabets aktionærer og er ikke et tilbud eller en opfordring til tegning eller køb af tegningsretter, aktier eller andre værdipapirer i Selskabet. Der sker intet offentligt udbud af værdipapirer uden for Danmark. Personer uden for Danmark, der kommer i besiddelse af oplysninger om Udbuddet, opfordres af Selskabet til selv at indhente oplysninger om og iagttage eventuelle begrænsninger og bør undersøge den lovgivning, herunder skattemæssige konsekvenser, som vil være relevant for den pågældende forud for en investering i værdipapirer udstedt af Selskabet.

Denne meddelelse udgør ikke, eller er en del af, et tilbud om at sælge og skal ikke tolkes som en opfordring eller invitation til at tegne, sælge eller købe værdipapirer i USA. Værdipapirerne i Selskabet er ikke og vil ikke blive registreret i henhold U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (”Securities Act”) eller i henhold til værdipapirlovgivningen i nogen delstat eller anden jurisdiktion i USA og må ikke udbydes, pantsættes, sælges, leveres, tegnes, videresælges, eller på anden måde overdrages, direkte eller indirekte, i eller til USA uden registrering eller gyldig dispensation fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i Securities Act, og som i alle tilfælde er i overensstemmelse med gældende værdipapirlovgivning i en hvilken som helst delstat eller anden jurisdiktion i USA. Der er ingen hensigt om at foretage et offentligt udbud af værdipapirer i USA.

Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Selskabets aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Selskabets faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risici eller usikkerheder udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Selskabets faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Potentielle investorer, selskaber og rådgivere skal være opmærksomme på, at investeringer i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, kan være mere risikobetonede end investeringer i børsnoterede selskaber på et reguleret marked (hovedmarkedet), som defineret i EU-lovgivningen (og implementeret i national lov). I stedet er de underlagt et mindre omfattende regelsæt og lovgivning, der er tilpasset mindre vækstselskaber. Selskaberne på Nasdaq First North Growth Market har ofte en kortere driftshistorik og er dermed mere følsomme over for ydre og indre påvirkninger og udsving. Ligeledes kan likviditeten, og dermed omsætteligheden, i aktier, der er optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, være mere begrænset end ved investeringer i aktier noteret på hovedmarkedet.

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.