Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
  • inderesTV
  • Forum
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Press release

Alefarm Brewing øger sin omsætning med 16% i februar 2025

Alefarm Brewing

11.3.2025 09:02:49 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Alefarm Brewing A/S har øget sin omsætning med 16% i februar 2025 sammenlignet med samme måned sidste år, hvor væksten var bemærkelsesværdige 90%.

Investornyhed nr. 124

Alefarm Brewing øger sin omsætning med 16% i februar 2025

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere en vækst i sin omsætning på 16% i februar 2025.

Februar måned er en kort måned med relativt få salgsdage. I 2024 opnåede Selskabet i februar måned dog en omsætningsstigning på bemærkelsesværdige 90%, primært drevet af ekstraordinært salg via virksomhedens digitale kanaler. I februar 2025 har Selskabet formået at bygge yderligere 16% på omsætningen fra 2024, men denne gang er stigningen fordelt på de øvrige salgskanaler som eksportmarkederne samt on-trade og off-trade segmenterne. Netop de segmenter, som Selskabet har meldt ud at ville vokse på i 2025. De to første måneder af året har altså samlet givet en omsætningsfremgang på 27%, hvilket er særdeles positivt i et marked, der praktisk taget ikke vokser.

CEO, Kresten Thorndahl, udtaler i den forbindelse:

“Det store arbejde med at genopfriske gamle kontakter på eksportmarkederne og kontakte nye potentielle kunder i ind- og udland fortsatte med at virke i februar måned også. De gamle bekendtskaber, som alle er klar over de generelt høje ratings, vores øl har på de store smage-sites, har heldigvis vist sig meget interesserede i at genoptage samarbejdet. De høje ratings og det gode øl betyder også meget for de danske barer og restauranter, der typisk oplever, at vores produkter afsættes hurtigt, hvilket jo er en stor fordel for både dem og os. Der er meget at hente endnu, og det arbejder vi alle i Selskabet hårdt på vil lykkes.“

Supplerende information

For spørgsmål vedrørende væksten i februar 2025, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

  • Kresten Thorndahl, CEO, +45 60 57 52 26, krt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.