Spar Nord: Solid start på året - fastholder 2024 guidance
Spar Nord har her til morgen været aktuel med regnskabet for Q1 2024, hvor der realiseres et resultat efter skat der slår både sidste års Q1 2023, og det foregående Q4 2023, ligesom resultatet også er bedre end konsensusestimatet fra en enkelt analytiker.
Således kommer Spar Nord ud af årets første 3 måneder af 2024 med et resultat efter skat på DKK 670 mio. sammenholdt med et resultat i samme kvartal året før på DKK 557 mio. – så altså en fremgang på 20%. Konsensus lå her ifølge Capital IQ på DKK 600 mio., men dog kun med input fra en enkelt analytiker.
Sammenholdt med sidste år øges nettorenteindtægterne med 18% til DKK 909 mio. imens der er et mindre 4% fald at spore når der sammenlignes med det foregående Q4 2023. Modsat hvad vi har set hos flere andre banker har Spar Nord været i stand til at bibeholde, eller øge niveauet for nettogebyrindtægterne. Samtidig understøttes bundlinjen også af en tilbageførsel af nedskrivninger på DKK 32 mio.
Seneste guidance fra Spar Nord for 2024 lyder på et resultat efter skat på DKK 1.700-2.100 mio., hvilket fastholdes i forbindelse med dagens regnskab.
Vi afholder senere i dag kl. 14.45 event med Spar Nord, hvor administrerende direktør Lasse Nyby vil tage os igennem kvartalsregnskabet, og svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/spar-nord-praesentation-af-q1-2024
Læs hele regnskabet fra Spar Nord her: https://www.sparnord.dk/investor-relations/regnskab-risiko
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Spar Nord for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.45 d. 2/5-2024.
Spar Nord Bank
Spar Nord Bank conducts banking operations. The company offers a wide range of financial services to both private and corporate customers, which includes mortgages, private savings, pensions, and insurance, as well as asset management. A large part of the service is handled digitally via the bank's mobile bank. Spar Nord Bank was originally founded in 1824 and is headquartered in Aalborg, Denmark.
Read more on company page