SP Group: Nedgang i Q3 2025, men fastholder forventningerne til 2025
Summary
- SP Group rapporterede et fald i omsætning og EBITDA i Q3 2025, med en omsætning på DKK 654,8 mio., hvilket er en nedgang på 7,7% fra året før.
- EBITDA faldt med 13,1% til DKK 126,2 mio., hvilket resulterede i en margin på 19,3% sammenlignet med 20,5% i Q3 2024.
- På trods af nedgangen fastholder SP Group sin guidance for 2025 med forventet omsætningsvækst på -3% til +3% og en EBITDA-margin på 19-21%.
- Det operationelle cash flow for de første 9 måneder var DKK 327,5 mio., og NIBD/EBITDA faldt til 1,3x fra 1,5x året før.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
SP Group har her til formiddag offentliggjort sit regnskab for 3. kvartal 2025, hvor både omsætning og indtjening falder sammenholdt med samme periode året før, og er under SP Groups egne forventninger. Der meldes dog om øget ordreindgang, hvorfor der også forventes god aktivitet i 4. kvartal 2025. Derfor fastholdes guidance for 2025, og der ventes således et resultat der matcher rekordåret 2024.
Således realiserer SP Group en omsætning i Q3 2025 på DKK 654,8 mio., svarende til en omsætningsnedgang på 7,7 % fra omsætningen i Q3 2024 på DKK 709,7 mio. Nedgangen skyldes bl.a. de tidligere omtalte ordreforskydelser der har ramt de to primære segmenter – Healthcare og Cleantech. Målt på årets første 9 måneder er omsætningsnedgangen mere begrænset med 3,3% til en omsætning på DKK 2.121,7 mio. fra DKK 2.194,9 mio. i samme periode sidste år.
EBITDA lander i kvartalet på DKK 126,2 mio., hvilken er et fald på omkring 13,1% fra DKK 145,2 mio. i Q3 2024. Det svarer til en margin på 19,3% imod 20,5% året før. År-til-dato lyder realiserede margin på 19,7% imod 20,4% i samme periode sidste år.
Det operationelle cash flow falder tilbage, men er fortsat højt med realiseret DKK 327,5 mio. efter de første 9 måneder imod DKK 401,5 mio. sidste år. Det betyder også at NIBD/EBITDA ved udgangen af kvartalet er faldet til 1,3x fra 1,5x for et år siden.
SP Group fastholder sin reviderede guidance for 2025 (fra d. 10. juli) om en omsætningsvækst på -3% til +3%, samt EBITDA-margin på 19-21% og en EBT-margin på 11-13%. Til sammenligning lå de realiserede margins i 2024 på henholdsvis 20,1% og 11,8%.
Du finder hele regnskabet fra SP Group her: https://www.sp-group.com/da/investor/finans-information/rapporter-praesentationer
Husk at du i morgen - onsdag d. 19. november kl. 13.00 - kan høre mere om regnskabet når vi afholder event på dansk med CEO Lars Bering og CFO Tilde Kejlhof fra SP Group – tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/sp-group-praesentation-af-regnskabet-for-3-kvartal-2025
Samme dag kl. 15.00 afholder SP Group en tilsvarende præsentation på engelsk med tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/sp-group-presentation-of-the-quarterly-report-for-q3-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SP Group for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.20 d. 18/11-2025.
